Desværre lukker Landbrugspakkens regler om endnu flere efterafgrøder med få arter af for en intelligent og helt anderledes positiv brug af efterafgrøderne til at sikre en sundere jord, større biodiversitet i agerlandet og ikke mindst øgede udbytter på sigt, mener Søren Ilsøe.

Efterafgrøder har i mange år blandt landmænd flest heddet "chikaneafgrøder". Men de burde hedde "fordelsafgrøder". De er nemlig et meget vigtigt element i at sikre såvel høje udbytter som en sund jord og give betydelig mere biodiversitet i agerlandet.

Det mener landmand, konsulent og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Søren Ilsøe.

citat start

... lovgiverne bruger pisk frem for gulerod her i Danmark...

citat slut

Han er kendt for at gå mod strømmen og selv praktisere Conservation Agriculture på sine egne 237 hektar. I det dyrkningssystem skal jorden blandt andet hele tiden være dækket af enten planter eller afgrøderester.

- Så jeg bruger efterafgrøder så meget som muligt lige som mange af de andre i vores forening gør, fortæller han.

Men han er lodret uenig i de regler, der er for efterafgrøderne i Danmark.

- De giver slet ikke mulighed for at udnytte alle de fordele, de har, når de bliver anvendt optimalt, pointerer han.

Hvad er det, der er galt med de danske regler?

Alt for få arter er tilladt

Især er der behov for adgang til langt flere arter inklusive bælgplanter i både de pligtige og de frivillige efterafgrøder.

- Der er også brug for neddrosling af den ensidige brug af olieræddike og gul sennep, som begge øger udbredelsen af kålbrok.

- Det er et stort problem, når så mange dyrker vinterraps. Hvis vi ikke passer meget på, vil vi i løbet af få år løbe ind i massive problemer, der umuliggør dyrkning af vinterraps, påpeger Søren Ilsøe.

Han mener endvidere, at de danske regler har for stor fokus på opsamling af kvælstof.

- Efterafgrøder kan og skal meget mere end bare at fastholde kvælstof i rodzonen. De bør også være med til at øge jordens indhold af kvælstof, fordi det er vejen til mere kulstof i jorden, fastslår han.

Samler kvælstof til næste afgrøde

Som det eneste EU-land må danske landmænd ikke benytte bælgplanter til pligtige efterafgrøder og MFO-arealer. De henter ellers kvælstof fra luften via deres knoldbakterier. I det er der et meget stort potentiale, som også kan være med til at mindske brugen af kvælstof fra handelsgødning.

- Men nogle få forskere ved Aarhus Universitet, der rådgiver politikere og myndigheder i forbindelse med lovgivningen, fraråder brugen af bælgplanter. De mener, at de potentielt kan føre til øget udvaskning af kvælstof.

- Der findes dog forsøg, som tydeligt viser, at udvaskningen efter bælgplanter sagtens kan være mindre, fremhæver Søren Ilsøe.

Han mener derfor, at danske landmænd og det danske samfund går glip af en stor besparelse, som også kan medvirke til at øge jordens dyrkningsegenskaber.

- Det er nemlig sådan, at forudsætningen for at få mere kulstof i jorden er, at der er kvælstof nok til rådighed, forklarer han.

Øger jordens frugtbarhed markant

Bælgplanterne kan selvfølgelig ikke alene udgøre efterafgrøderne. De kan kombineres med mange andre arter, der har andre positive egenskaber end bælgplanterne.

- Det kan være græsser, honningurt, boghvede, cikorie og kornarterne, fortæller Søren Ilsøe.

Der er selvfølgelig også de korsblomstrede arter som olieræddike og sennep. Men med dem skal man passe på kålbrok i et sædskifte med meget vinterraps.

Men uanset hvilke arter, der bruges enten alene eller helst i blandinger, øger de jordens frugtbarhed på sigt.

- Det værste, man kan gøre ved sin jord, er at harve eller pløje den sort og så bare lade den ligge i længere tid uden bevoksning, påpeger han.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at i en sund jord er der lige så mange individer i en teskefuld jord, som der er mennesker på jorden. Det vil sige omkring seks milliarder.

- Alle disse jordbundsorganismer, hvor mange også lever på jordens overflade, skal have gode forhold for at fungere til vores fordel som landmænd, forklarer han.

Når jorden er sort, har mange af dem hverken føde eller skjul, og de dør derfor.

Omvendt forholder det sig, når de får gode forhold.

- Så er de med til at øge jordens frugtbarhed og opbygge en større pulje af både næringsstoffer og vand, som vores afgrøder kan trække på i vækstsæsonen, fastslår Søren Ilsøe.

Der mangler forskning i efterafgrøder

Efterafgrøder med mange arter, der blomstrer i efteråret, giver desuden en meget stor biodiversitet.

- Men de gør meget mere end det, påpeger Jacob W. Nymand, sekretær for FRDK og ansvarlig for shopFRDK.

Fra foreningens salg af efterafgrøder og blandinger af disse er der store erfaringer at trække på. Det samme gælder fra OptiPlant projektet med afprøvning af mange forskellige slags efterafgrøder på forskellige lokaliteter.

- Vi har målt, at der kan høstes meget store mængder kvælstof, fosfor og kalium i den del af efterafgrøderne, der er over jorden.

- Tilsvarende må der være meget store mængder under jorden, forklarer han.

Men desværre er der alt for lidt forskning omkring efterafgrødernes positive egenskaber under danske forhold.

- Hvis politikerne virkelig vil noget med efterafgrøderne, bør de prioritere dem meget stærkere på en måde, så landmændene også kan se fordelene ved dem, konkluderer Jakob W. Nymand.