Det kolde og våde vejr har betydet, at der har skullet sættes ekstra ind på fodringen for at holde ydelsen oppe hos de new zealandske mælkeproducenter.

Sidst skrev jeg om, at køerne næsten var færdige med at kælve. Denne gang er vi i skrivende stund færdige med at inseminere, og tyrene har været ved køerne de seneste par uger for at samle op.

Nu er der kun en uge til, at tyrene kommer på ferie, og vi kan med spænding vente på, om det bliver i år, at tomprocenten kommer ned under 10. Det håber de ansatte på, da der er en ekstra ugeløn i vente, hvis tomprocenten er under 10. Vi har gjort, hvad vi kan. Alle køer er blevet testet for børbetændelse, og dem, der havde tegn på det, er blevet behandlet.

Det ekstra jod i vandet syntes også at have virket, og vi føler, at brunsttegnene har været kraftige i år og ikke til at tage fejl af. Der synes heller ikke at være mere end et par stykker hver dag for tyrene at tage sig af, hvilket også er et godt tegn.

Desværre aborterede min ynglingsko og fik børbetændelse, der har taget en evighed at komme i orden, og jeg har været helt deprimeret over, at hun bare ikke kom i brunst. Hun lignede en farvelade med både maling og to klistermærker, som bliver farvede, når en anden ko springer på den, der er i brunst, så de skulle være lette at finde. Men Girly, som hun hedder, kom bare ikke i brunst. Så i dag blev jeg så glad, da jeg så hende i folden uden mærker og med ny maling, og efter at have sikret mig med Gareth, fik jeg bekræftet, at hun endelig havde været i brunst. Måske har hun blot ventet til en af de flotte Angus-tyre blev sendt ind til køerne. Nu håber jeg bare, at hun er med kalv.

Flere danskere på besøg

Sidst skrev jeg også om Rasmus, der besøgte os og gerne ville have spændende oplevelser. Han fik selskab først af Niklas fra Odsherred, som er barnebarn af en af de dejlige landmænd, jeg i et andet liv var konsulent for. Dernæst af Søren fra Lolland Falster, som ikke kunne lide at være på den gård, han arbejdede på i Canterbury og derfor ringede for at høre, om han kunne komme op til os i stedet. Det passede jo fint, eftersom I måske kan huske, at Frederik, vores søn, måtte fyre en af hans ansatte. Så Søren fik jobbet, indtil han skal rejse videre til februar.

Niklas er nu også blevet fuldtidsansat, da en ulykke jo sjældent kommer alene. Jess, en anden af Frederiks ansatte, kom til skade med sit knæ og kan ikke arbejde i tre måneder. Frederik blev nødt til at sige til hende, at hun må gensøge om sit job, når og hvis hun kan arbejde igen, da køerne jo skal malkes. Niklas bor hos Frederik, mens Søren deler hus med en af vores ansatte.

Jordskælv ødelagde vejen

Spændende oplevelser fik de alle sammen, da vi blev vækket en nat ved et kraftigt jordskælv, som gav husene en ordentlig rystetur og også larmede meget. Det varede længe, og selv efter, det var stoppet, blev der ved med at komme flere mindre rystelser. De danske gutter og Rasmus' veninde fik noget af en opvågning, men de tog det pænt.

Jordskælvet lagde Kaikoura i ruiner. Byen ligger et par timers kørsel herfra, men vejen her fra og til Christchurch, som er Sydøens største by, var lukket. Det vil tage flere år at få vejen tilbage. Dagen før var alle de unge mennesker kommet hjem fra dyrskue og hestevæddeløb i Christchurch den vej. Det var da godt, de ikke var blevet en ekstra nat.

De skal også være glade for, at de fik set den smukke kyststrækning, for jordskælvet har løftet havbunden med over to meter, så strandene er blevet noget større.

Og masser af paua, som er et skaldyr, og hummere kunne samles op på land. Den kvote, man normalt var en hel dag om at opfylde ved at dykke, kunne samles op på 10 minutter uden at få våde fødder. Da paua er en vigtig industri i Kaikoura blev tusindvis af dem flyttet tilbage til havet af en hær af frivillige. Til alt held døde der kun to mennesker i jordskælvet.

For lige at slutte beskrivelsen af Rasmus' spændende oplevelser, lykkedes det ham og Charlotte at køre galt med Charlottes arbejdsbil, som blev totalskadet den sidste dag, de var her. Og på vej til Christchurch i lejet bil med fire ildelugtende gedehoveder, der skulle laves til trofæer for Rasmus, kørte Rasmus så stærkt, at han fik en fartbøde. Jeg gad vide, hvad betjenten tænkte, hvis han kunne lugte gedehovederne. Nu er de taget nordpå, men kommer forbi på vejen hjem, så det bliver spændende at høre, hvad de når at opleve der.

Markerne blev vandet med mælk

I to uger kunne der ikke hentes mælk fra farmene, så dem, der stadig havde en malkestald at malke i, måtte vande markerne med mælken. Dem, der ikke længere havde en stald at malke i, måtte låne naboens, og en farmer måtte sende 800 køer til andre gårde i Canterbury, indtil hans malkestald kan blive repareret.

Nu har de fået åbnet en rute ind i landet, som tankvognene kan køre på, så der nu kan afhentes mælk igen. Hos os gik strømmen, men heldigvis var der ellers ikke noget i vejen, så vi fik malket hen på formiddagen, da vi var heldige at få strøm igen.

Mange turister strandede i Kaikoura, men blev evakueret efter nogle ekstra dage der - enten med helikopter eller med den amerikanske eller new zealandske flåde.

Dagen efter jordskælvet fik vi kåret køer i Long Valley, og da vi kender kåringsdommeren, som er oppe fra nordøen, blev han inviteret hjem til frokost. Det område, han kommer fra, oplever ikke rigtig jordskælv, så han hoppede nogle gange, da der, mens vi spiste, kom ikke mindre end tre efterreaktioner, som var store nok til at få lysekronen til at svinge og tallerknerne til at danse på bordet. Det måtte han lige filme på sin telefon og sende op til sin søn. Vi gør da noget for at underholde turisterne og gøre det spændende i dagligdagen.

For at det ikke skal være løgn, fik vi kraftig regn og oversvømmelse dagen efter, og denne gang slap vi ikke så billigt. Flere jordskred i Long Valley blokerede drivgangene, og vandledninger blev skyllet væk, så i skrivende stund arbejder vi stadig på oprydningen.

Niklas var vist lidt nervøs, da der også var sunami-advarsler for vores område i både radio og tv. Men som der blev sagt til ham, at hvis de i Long Valley, hvor huset ligger et godt stykke oppe på en bjergside, skulle evakueres på grund af en sunami, så stod vi vist for verdens undergang.

Mange, der boede tæt på kysten, tilbragte natten oppe på bjergskråningerne, men til alt held blev det ikke til noget. Jeg tænker tit på, at vores nabo på vestkysten, hvor vi boede, da vi først flyttede til New Zealand sagde til mig, at jeg altid skulle sørge for at bo i et træ hus på stolper med et bliktag, da de kan bevæge sig i jordskælvet og er lette, så ens overlevelseschance er større. Vores hus, som er et af den slags, står stadig, og det har været igennem mange jordskælv.

Bagud med ydelsen

På den positive side er mælkeprisen gået op igen, så den nu ligger på 6,0 new zealandske dollars. Det har fået smil på læben og voldsomme diskussioner i det lille hjem. Frederik og jeg syntes jo, at vi så godt kunne fodre palmekernemel igen, da det er meget billigt for tiden, men Tony er ikke til at rokke. Det har så sammen med et meget koldt og vådt forår betydet, at ydelsesmæssigt er vi over syv procent bagud fra sidste år (2015 red.).

Køernes ydelse faldt så stærkt på et tidspunkt, at selv om der så ud til at være nok græs, måtte vi begynde at udfodre noget ensilage for at prøve at stabilisere ydelsen. Vi fik da også stoppet nedgangen delvis, men op gik de ikke.

Nu er vi på den tid af året, hvor græsset bare vil gå i frø, og da det også er blevet tørt, venter vi bare på, at kålroerne skal blive store nok, så vi kan begynde på dem. Vi skal dog ikke klage, for i andre områder er det meget værre. Der har det været så vådt, at mange er næsten 25 procent bagud i ydelse sammenlignet med sidste år. At det har været koldt og vådt, har også betydet, at vi har måttet bruge mere kraftfoder til kalvene for at holde dem gående, da energien i græsset har været for lav.

Da de overskyede dage har været brudt af meget varme sol-rige dage, har der også været problemer med kalve, der blev overfølsomme overfor klorofyl i græsset. De får eksem over hele kroppen og begynder at tabe håret og huldet. Vi havde 10 kalve, vi blev nødt til at tage tilbage på stald og fodre med mælk, hø og kraftfoder i et par uger for at få dem tilbage i huld.

De er nu kommet ud igen, så det bliver spændende at se, om de kan klare den nu. Vi har heller aldrig haft så mange lamme køer før. En kombination af vådt vejr og drivgange, der under oversvømmelsen fik vasket alt sandet af, så alle de skarpe sten kom op til overfladen. Det er godt, Søren er god til at ordne klovene og putte sko på, for det har der været hårdt brug for.

Nu er der ikke plads til mere, så I må vente til næste gang med at høre om min frygt for et theleria-udbrud, som er en sygdom, der spredes med tæger.