Nogle svampe angriber planter og kan give sygdomme. Andre svampe er gavnlige og hjælper blandt andet planten med at optage næringsstoffer. Derfor er det afgørende for planten at kunne kende forskel på de to typer.

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Frankrig nu fundet en del af forklaringen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Efterlader små signaler

Forskerne har undersøgt stoffet kitin, som er en vigtig del af svampes cellevægge.

Når svampe vokser eller bliver nedbrudt, frigives små stykker kitin til jorden. De kan have forskellig længde, og planterne kan registrere dem.

De lange stykker kitin forbindes typisk med svampeangreb og kan få planten til at aktivere sit immunforsvar.

Kortere stykker kan derimod komme fra svampe, som planten lever sammen med og har gavn af. Det store spørgsmål har derfor været, hvordan planten kan kende forskel på korte og lange stykker kitin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kortlægger afgrødernes millionårige slægtshistorie
Se også:

Kortlægger afgrødernes millionårige slægtshistorie

Receptor måler længden

Forskerne fandt frem til, at en receptor på plantens rodceller, som hedder CHIP13, spiller en afgørende rolle.

Receptoren binder meget bedre til lange stykker kitin end til korte.

Forklaringen er, at CHIP13 kan få fat i kitinkæden flere steder på én gang. Hvis kæden er for kort, kan den ikke nå mellem kontaktpunkterne.

På den måde fungerer receptoren nærmest som et lille målebånd, der vurderer længden på signalet.

- Det centrale spørgsmål var, hvordan planter skelner mellem lange og korte kitinkæder. Vi fandt ud af, at CHIP13, og særligt dens bridge domain, fungerer som et slags målebånd. Det gør planten i stand til specifikt at genkende signaler, der forbindes med et potentielt svampeangreb, uden at forveksle dem med signaler fra potentielt gavnlige mikroorganismer, siger adjunkt Kira Gysel, som sammen med professor Kasper Røjkjær Andersen ledede arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene opdager faren

CHIP13 kan dog ikke alene sætte plantens forsvar i gang. Planter er også afhængige af en anden receptor, CERK6, for at reagere på kitin. Kira Gysel undersøgte sammen med Simon Boje Hansen og Henriette Rübsam, som er studiets førsteforfattere, hvordan de to receptorer arbejder sammen.

Når CHIP13 har registreret et langt stykke kitin, kobler CERK6 sig på. Derefter kan CERK6 sende signalet videre og sætte gang i plantens immunforsvar.

De to receptorer har altså hver sin opgave. Den ene opdager signalet, mens den anden slår alarm.

- CHIP13 kan genkende eller "se" de lange kitinfragmenter, som forbindes med farlige svampe i jorden. Derefter kobler den sig fysisk sammen med CERK6, og det er kun CERK6, der kan slå alarm til resten af planten. De to proteiner har hver deres meget specifikke opgave, og begge er nødvendige for denne grundlæggende del af plantens immunforsvar, forklarer Kira Gysel og Simon Boje Hansen tilføjer:

- Vi stod med et paradoks: Hvordan kan CERK6 være afgørende for plantens reaktion på kitin, når receptoren næsten ikke selv kan binde til det? Det viser sig, at de to receptorer deler arbejdet mellem sig: Den ene genkender signalet, mens den anden sender det videre. Ingen af dem kan løse opgaven alene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne kunne også se mekanismen direkte i levende planter.

- Vi kunne også se det direkte i planterne. Det var først, når kitin var bundet til CHIP13, at CHIP13 kunne rekruttere CERK6. Det er vigtigt, at vi også så det samme i en anden bælgplante, hvilket viser, at mekanismen er bevaret på tværs af forskellige arter, siger Henriette Rübsam.

Lille hjerne finder stor løsning
Se også:

Lille hjerne finder stor løsning

Fremtidens afgrøder

Resultaterne giver forskerne en bedre forståelse af, hvordan planter registrerer mikroorganismer omkring rødderne og beslutter, om de skal aktivere deres forsvar.

Det kan på længere sigt få betydning for arbejdet med at udvikle afgrøder, der er bedre til at modstå sygdomme uden samtidig at ødelægge samarbejdet med gavnlige svampe og andre mikroorganismer.

- Denne forskning giver os et indblik i det komplekse system for mønstergenkendelse, som planter bruger til at fortolke den mikrobielle verden omkring dem. Hvis vi kan forstå systemet bedre, kan vi begynde at overveje, om det er muligt at designe receptorer, der kan aflæse helt nye signaler og dermed udvide, hvad planter er i stand til at registrere og reagere på, siger Kira Gysel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskningen er støttet af Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet samt Danmarks Grundforskningsfond.