Slam i medvind og modvind

Tilsyneladende er alt den slam, der tilbydes landbruget til gødskning, uden problemer med hensyn til restkoncentrationer af uønskede stoffer. Og det skal det også være i henhold til de gældende regler.

Desuden er det en gødning, der indeholder pæne mængder fosfor samt en del kvælstof. Og så kan man få penge for at aftage den. Så meget bedre kan det vel ikke være?

Nej, tilsyneladende ikke.

Men der er alligevel meget delte meninger om, hvorvidt slam på landbrugsjord overhovedet er en god idé.

Medier uden saglighed

Blandt dem, der ikke bryder sig om slam, er Mejeriforeningen, hvis største medlem er Arla Foods.

Hos mejerigiganten accepterer man nemlig ikke mælk produceret ud fra grovfoder, der på den ene eller anden måde er gødet med spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

- Selvom der er mange argumenter for, at slam sandsynligvis ikke er farligt, må vi alligevel konstatere, at sund fornuft og saglige argumenter ikke holder i den offentlige debat.

- For det saglige skriver medierne ikke om, sagde Søholt Hansen, konsulent i Mejeriforeningen, på et møde, arrangeret af DAKOFA 25. februar 2008 i København.

Han glemte dog at fortælle, at malkekøer gerne må æde foderkorn, der er gødet med slam.

Så mejeriprodukterne fra Arla er såmænd ikke garanteret at være produceret uden brug af fodermidler, der har været i berøring med spildevandsslam fra de kommunale rensningsanlæg.

Næsten på eget ansvar

Som planteavler må man naturligvis stille sig selv det spørgsmål, hvad konsekvensen er, såfremt det stik mod forventning går galt som følge af brug af spildevandsslam?

- Som led i indførslen af EU-direktivet om miljøskader, som i daglig tale hedder miljøansvarsdirektivet, skal medlemslandene indføre et ubetinget ansvar for miljøskader forårsaget af forurenende aktiviteter, forklarer Dorte Hermansen, specialkonsulent i Miljøstyrelsen.

Efter de foreslåede regler på området vil der være to parter, der kan blive ansvarlige for miljøskader som følge af anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål. Det er producenten, og hvis denne ikke driver virksomhed i Danmark, så importøren, som typisk er kommunen, og så aftageren, typisk landmanden.

- Kort sagt har kommunen pligt til at levere slam, der lever op til kravene i lovgivningen. Og gør den det, har den ikke noget ansvar. Heller ikke, hvis det om nogle år viser sig, at der er sket en utilsigtet forurening.

- Men kommunen har pligt til at være opmærksom på, at der ikke må forekomme væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer. Det gælder også de stoffer, der ikke er omfattet af det obligatoriske analyseprogram, forklarer Dorte Hermansen.

Er der sådanne miljøskadelige stoffer i væsentlige mængder, har kommunen pådraget sig et ansvar.

- Men ellers er det brugeren, der vil få problemet, hvis det mod forventning senere viser sig, at jorden er forurenet som følge af korrekt anvendelse af lovligt spildevandsslam.

- Sådan er det også, hvis man eksempelvis anvender husdyrgødning på sin jord, siger Dorte Hermansen. Hun påpeger, at det vil være reglerne, som er gældende på tidspunktet for udbringning, der bliver afgørende for et eventuelt senere ansvar.

Udbring kun lovligt

Hvis landmanden ikke bruger slammet efter reglerne, er det ham, der har ansvaret for en forurening.

- Sådan er det i dag, og sådan bliver det også fremover, konstaterer Dorte Hermansen.

Det betyder, at såfremt man ikke overholder reglerne om de mængder, man må udbringe, står man som planteavler selv med ansvaret.

Både for landmand og producent gælder ansvaret ifølge de kommende regler i 30 år fra det tidspunkt, hvor udbringningen skete.