Kemien er skiftet ud med laser på den tyske Photoheyler Jedimaster, der bekæmper ukrudt ved hjælp af en række diodelasere monteret på maskinen.
I den 6,20 meter brede udgave sidder der 12 diodelasere fordelt på et Einböck-renserchassi. Laserne sidder med 50 centimeters afstand og kan tilsammen levere op mod 14.000 skud i minuttet mod det ukrudt, systemet registrerer.
Strømmen kommer fra en generator i traktorens frontlift. Generatoren leverer 5,5 kW, og maskinen er vist sammen med en traktor på 90 kW, svarende til omkring 120 hk.
Kapaciteten oplyses til mellem 0,3 og 1,5 hektar i timen afhængigt af forholdene. Selve den 6,20 meter brede maskine vejer 1.200 kg, mens generatoren i fronten vejer yderligere 400 kg.
Jedimaster tilbydes i flere størrelser. Ud over udgaven på 6,20 meter findes en mindre tre meter bred model med fem lasere samt en stor udgave på 9,20 meter med 15 lasere.
Der er en portalen som brugeren blandt andet kan uploade billeder af egne afgrøder og på den måde opbygge de algoritmer, der er nødvendige for at genkende afgrøde og ukrudt. De samme algoritmer kan efterfølgende også anvendes sammen med Photoheylers spotsprøjte.





