Fremover skal du være opmærksom på, at en kontrol af konditionalitetskravene ikke kun kan få betydning for det aktuelle støtteår.

Fra 1. oktober 2026 har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø justeret sin praksis, så styrelsen også vil sanktionere overtrædelser, der har fundet sted i op til to år før kontrolåret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hidtil har praksis som udgangspunkt været, at en overtrædelse skulle kunne konstateres på kontroltidspunktet for at blive håndhævet eller sanktioneret i det pågældende år. En kontrol kan imidlertid afdække forhold, der viser, at et konditionalitetskrav blev overtrådt tidligere.

Det er netop disse situationer, den nye praksis ændrer håndteringen af.

Følger året for overtrædelsen

Hovedreglen bliver, at sanktionen knyttes til det kalenderår, hvor overtrædelsen fandt sted.

Det betyder også, at støttenedsættelsen som hovedregel beregnes på baggrund af den støtte, landmanden modtog i det pågældende kalenderår. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvornår overtrædelsen fandt sted, anvendes i stedet det kalenderår, hvor overtrædelsen blev konstateret.

Grænserne for kvælstof 2027 ligger klar
Se også:

Grænserne for kvælstof 2027 ligger klar

Ved en kontrol i 2026 vil styrelsen dermed kunne gå tilbage til overtrædelser fra 2024 og 2025 samt sanktionere overtrædelser fra selve 2026. Overtrædelser fra tidligere år falder som udgangspunkt uden for denne periode. Styrelsen beskriver det som en periode på tre sammenhængende kalenderår regnet fra året, hvor overtrædelsen fandt sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel vil en overtrædelse fra 2023 skulle være konstateret senest i 2025. Bliver den først konstateret i 2026 eller senere, kan du ikke holdes ansvarlig for den efter konditionalitetssystemet.

Flere sanktioner

Den justerede praksis får særlig betydning, hvis det samme ulovlige forhold har stået på over flere år.

Her skal der som udgangspunkt pålægges en administrativ sanktion for hvert kalenderår, hvor overtrædelsen har fundet sted.

Hvis en overtrædelse for eksempel begyndte i 2024 og fortsatte gennem 2025 og 2026, kan den således blive behandlet særskilt for alle tre år, hvis den bliver konstateret i 2026.

Styrelsens vejledning illustrerer samtidig, at forældelsesfristen løber særskilt for hvert år ved en vedvarende overtrædelse. En overtrædelse fra 2024 forældes for eksempel ved udgangen af 2026, mens den del, der vedrører 2025, først forældes ved udgangen af 2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langt om længe bliver det muligt at beregne sin kvælstofkvote
Se også:

Langt om længe bliver det muligt at beregne sin kvælstofkvote

Ikke automatisk samme støttetræk

Ændringen betyder ikke, at alle overtrædelser automatisk udløser samme sanktion. Styrelsen skal fortsat foretage en konkret vurdering af blandt andet overtrædelsens alvor, omfang og varighed samt se på gentagelse og på, om overtrædelsen var utilsigtet eller tilsigtet.

For en almindelig utilsigtet førstegangsovertrædelse er udgangspunktet en støttenedsættelse på tre procent. Ved formildende omstændigheder kan en mindre betydelig overtrædelse give en procents nedsættelse, mens meget betydelige og særlig grove overtrædelser kan udløse henholdsvis fem og 10 procent.

Er overtrædelsen ubetydelig i forhold til formålet med kravet, sker der derimod ingen støttenedsættelse. Du bliver i stedet underrettet og vejledt om at overholde reglerne.

Dermed er den væsentligste ændring fra 1. oktober ikke selve vurderingen af, hvor hårdt en overtrædelse skal sanktioneres, men at styrelsen fremover kan lade sanktionen følge tilbage til det år, hvor overtrædelsen faktisk blev begået.