Der er lige nu kæmpe frustration over, at regeringen vil lukke det meste af landbruget.

Det var tydeligt med cirka 5.000 deltagere på Christiansborg slotsplads og cirka 3.000 deltagere plus 300 traktorer andre steder i landet plus 40 traktorer ved Århus Universitet (hvor Stig Markager og andre professorer holder til) plus en masse traktorer ved motorveje med rotorblink, Sallingsundbroen spærret, og fredag den 4. september med masser traktorer nord for Varde i forbindelse med et ministerbesøg. Og den 7. september var der 1.000 traktorer ved Ikast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men alle de røde politikere og hele mediebranchen (minus Maskinbladet, Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen) fortæller om udvikling af grøntsagsdyrkning og planteprodukter til fødevarer.

Debat: Forkerte data og svag ledelse er ved at lukke dansk landbrug
Se også:

Debat: Forkerte data og svag ledelse er ved at lukke dansk landbrug

Fakta er, at intet kan lade sig gøre med de sindssygt høje danske lønninger.

Fakta er, at supermarkederne importerer billige spanske grøntsager, der transporteres over 2.000 kilometer på lastbiler og i kølevogne. Og billige kyllinger og grisekød fra Polen og andre lande, hvor vi ikke har samme sikkerhed for, at kødet er fri for salmonella og medicinrester som vi er med dansk kød. Bare det er billigt. Hvor er forbrugerne her i forhold til fødevaresikkerhed og kvalitet?

Jeg har været medlem af L&F i 61 år, hvor jeg også har været selvstændig landmand, og jeg har været medlem af BL fra starten for cirka 15 år siden.

Jeg deltog personligt i Odense. Det er det bedste møde jeg har deltaget i i mit liv (jeg har deltaget i mange møder).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg så tv fra slotspladsen og fra Folketingssalen med tredjebehandling af gødskningsloven, som er en ren katastrofe for landbruget baseret udelukkende uvidenhed og løgn. Og tre blå partier stemte for - husk det ved næste valg.

Jeg har dog en meget nem og enkelt løsning, der løser alt og giver fisk og rene fjorde.

Knud Jeppesen: Ulovligt spildevandsjubilæum
Se også:

Knud Jeppesen: Ulovligt spildevandsjubilæum

For det første: Fjern Skarven 100 procent og reducer sæler væsentligt. De to arter æder 90 til 100 procent af alle småfisk og yngel. De to fiskeædende arter lever i bedste velgående og bliver flere, og det beviser, at der er masser af fisk, men de bliver aldrig store når de er ædt som små. Når de er fjernet, er der fisk i massevis om et til to år.

For det andet skulle rensningsanlæg for flere år siden være udbygget til at rense bedre, og der skal selvfølgelig monteres flowmålere på alle anlæg. Der skal selvfølgelig måles på 100 procent udløb og tages prøver i udløb hver uge. Og alt skal registreres og være tilgængelig for befolkningen og medierne, så alle kan følge med i det svineri, de foretager. Og der skal løbende betales ved kasse ét for det bedrageri, som landbruget har fået skylden for i flere år - dette er jeg 100 procent sikker på.

Danmark har reduceret N i 40 år, og nu er det mere end halveret. For 40 år siden var der masser af fisk (spørg fiskerne), men nu er der ingen. For 40 år siden var der ingen skarver og få sæler og færre rensningsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F og BL vågn op og stå sammen. Det er for alvorligt nu til fine fornemmelser. Vi skal stå sammen.

Vagn Lundsteen sagde forleden morgen i P1, at nu har vi mere end halveret N forbruget de sidste 40 år og ingen fisk nu. Nu kan Danmark bruge 10 år på at nedlægge landbruget og fjerne alt N-forbruget - og der vil stadig ikke være fisk.

Debat: Var kvælstof ikke med i pensum på ingeniørstudiet?
Se også:

Debat: Var kvælstof ikke med i pensum på ingeniørstudiet?

Landbruget kommer ikke uden videre tilbage. Mange af de aktive aldersmæssigt er rejst til udlandet. Der står befolkningen med åbne arme og tager imod danske landmænd, som bydes velkomne (jeg taler af egen erfaring, da jeg er med i flere landbrug i udlandet).

L&F og BL: Få nu taget prøver straks ved alle rensningsanlægs udløb, tag landmand Knud Jeppesen med. Han har erfaring og skovlen under rensningsanlæggene, og han har politianmeldt flere af dem, men politiet har ikke resurser til dette. Fakta er rystende. God arbejdslyst, og jeg forventer resultater inden nytår, inden al galskaben træder i kraft 1. januar 2027.