Om tre dage skal mælkeproducenterne i gang med at tildele Bovaer i malkekøernes foder. Den 1. oktober er fristen, hvis bedrifterne skal opfylde kravet om 80 dage med Bovaer i 2026, med mindre de har tildelt de metanreducerende stof tidligere på året.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter får i disse uger en del henvendelser fra bekymrede landmænd, der nægter at blande Bovaer i foderet for ikke at gøre køerne syge igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LDM har fået professor i forfatningsret Frederik Waage til at se på reglerne i forhold til dansk ret og og EU-retten for Bovaer-tildeling.

L&F vil have mere fleksibel brug af Bovaer
Se også:

L&F vil have mere fleksibel brug af Bovaer

Hensynet til dyrevelfærden

Frederik Waage har kigget i lovgivningen og når frem til:

- Bovaer-reglerne kan ikke tilsidesætte hensynet til dyrevelfærd. Men modsat må det så også gælde, at hvis køernes velfærd ikke påvirkes negativt af tilsæt Bovaer i krævet dossi, skal stoffet bruges for at reducere køernes metanproduktion af hensyn til klimaet, sådan konkludere Frederik Waage i notatet til LDM.

Ud fra henvendelser og negative oplevelser i staldene med Bovaer sidste år, ligger LDMs holdning fast.

- Det er vores holdning, at bruges af Bovaer skal være baseret på frivillighed og kompensation og under fuld hensynstaget til dyrenes velfærd, siger direktør i LDM, Christen Sievertsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeproducenter: Minister sidder på hænderne
Se også:

Mælkeproducenter: Minister sidder på hænderne

Dyrevelfærdsminister i samråd

Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) er onsdag i denne uge kaldt i samråd i Folketinget af Miljø- og Fødevareudvalget for at svare på spørgsmål om Bovaers påvirkning af dyrevelfærden.

Spørgsmålet stillet af Enhedslisten og Alternativet lyder:

- Kan det udelukkes at Bovaer har en negativ indvirkning på dyrevelfærdening, og hvis ikke, vil ministeren sætte kravet om fodring med Bovaer på pause som minimum i 2026?

Undtagelsesmuligheder fra Bovaer

Fødevarestyrelsen har lavet en vejledning om undtagelsesmuligheder fra Bovaer:

"Det er den besætningsansvarliges ansvar at sikre dyrenes velfærd. Det gælder altid - både når der fodres med Bovaer, og når der ikke gør. Derfor har den besætningsansvarlige også mulighed for at undtage køer fra fodring med Bovaer, hvis koen udviser symptomer på baggrund af fodring med Bovaer. Eksempler på sådanne symptomer kan være nedsat trivsel hos koen, reduceret ædelyst eller reduceret mælkeydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse symptomer vil være knyttet til påvirkningen af stofskifte hos koen. Hvis den besætningsansvarlige vurderer, at fodring med Bovaer kan være med til at forværre en allerede eksisterende lidelse, kan koen også undtages. Det betyder fx, at den besætningsansvarlige kan undlade at påbegynde fodring af en ko med Bovaer, hvis den besætningsansvarlige vurderer, at koen ikke vil kunne tåle det, fordi den har en lidelse.

Det gælder også selvom koen ikke direkte viser symptomer på denne lidelse. Undtagelsesmuligheden gælder også for dyr, som fx tidligere har vist symptomer ved fodring med eksempelvis Bovaer, og som vurderes at ville blive syge igen, hvis de fodres med metanreducerende foder".

Dyrevelfærden tæller højest

Ud fra Fødevarestyrelsens vejlening om undtagelserne og professor Frederik Waages notat, vurderer LDM, at hensynet til dyrevelfærden tæller så højt, at mælkeproducenterne ikke skal eller må fortsætte tilsætningen af 3-NOP for at overholde Bovaer-reglerne på bekostning af dyrevelfærden.

LDM anbefaler sine medlemmer at indsamle og gemme dokumentationsmaterialer. Det kan være tilkendegivelse fra dyrlæge, kopier af alarmlister, kopier af grafer for ædetid, ydelser, billeder af syge dyr og andet materiale, der dokumentere, hvorfor bedriften undtager dyr.

EFSA

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA forventer at være klar med en rapport om konsekvenserne af Bovaer på dyrevelfærden ved udgangen af 2026.