Det nylig afholdte Agromek, blev holdt i lyset af en positiv trend på afregningspriserne. Hvorvidt det var årsagen til at udstillerne oplevede positiv interesse, er svært at svare på, men alle melder om gode og konstruktive besøgende, der kom med en fornyet tiltro til fremtiden.
Hvis jeg skal kigge i krystalkuglen, og komme med min version af, hvad jeg ser for 2017, så er det også klart for mig, at vi går et år i møde, hvor vi kan se lyset foran os. Det bliver ikke hverken i dag, i morgen, og måske slet ikke i 2017, at vi kommer helt op på benene igen, men vi bevæger os i den rigtige retning. Nu handler det så bare om at bevare fodfæstet, og bevare kreditorernes tro på os, så vi får den nødvendige opbakning til det seje træk vi skal igennem. Til gengæld tør jeg også godt komme med den påstand, at vi vil komme klogere og stærkere ud af krisen, hvis vi ikke vælger at snuble undervejs.
2017 bliver også året hvor vi får syn for, hvor mange producenter vi skal være fremadrettet. Personligt tror jeg ikke vi har set bunden endnu, men jeg er også overbevist om, at vi vil se en stagnering i løbet af 2017. De der bliver tilbage, bliver dem der kommer til at bære dansk mælkeproduktion ind i en ny og spændende fremtid.
Intet er givet, men sikkert er det, at det er en spændende fremtid, vi går i møde.
Når vi nu er ved at tale om fremtiden, er dette sidste nummer af Bovi, hvor jeg sidder i redaktørstolen. Line Brusgaard er tilbage efter endt barsel, og nu vil hun igen tage fat i at fastholde og udvikle det faglige image, som magasinet har. Jeg har været glad og beæret for at låne stolen lidt, og jeg takker for den tålmodighed, jeg har mødt, både blandt læsere, kilder og annoncører.
Til sidst vil gerne benytte lejligheden til, at ønske jer alle en glædelig jul, og et godt, lykkebringende nytår.
