WorldSkills i Shanghai sluttede søndag, og for entreprenørmaskinmekanikerlærling Nikolaj Nymark Pedersen - der var blandt de 15 danske fagtalenter ved konkurrencen - endte det med en flot sjetteplads ud af 18 deltagere Heavy Vehicle Technology.
For sin præstation blev den unge lærling samtidig tildelt en Medal for Excellence - en anerkendelse af et fagligt niveau helt i top.
Nu går rejsen tilbage til Danmark, hvor Nikolaj Nymark Pedersen til daglig er ansat ved Skovteknik.





