Cand. agro Poul Vejby-Sørensen forklarer i debatindlæg den 28. august den rolle kvælstof spiller til lands og til vands. Ikke underligt er der sammenlignelige forhold til lands og til vands. Begge steder spiller kvælstof en afgørende rolle for proteindannelsen i planter, der kan anvendes videre i fødekæden.

Til lands mest af vi mennesker, mens der i vandet mest er andre led i fødekæden, der drager nytte af væksterne. Men også de næste led i fødekæden skal kunne drage nytte af de foregående led, og her spiller forholdet mellem de to vigtigste næringsstoffer en afgørende rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Redfields tese om forholdet mellem kvælstof (N-nitrogen) og fosfor (P) på minimum 7/1 gælder stort set begge steder. Forholdet mellem dem forstyrres dog voldsomt i vandet af de store udledninger af spildevand, der indeholder rigtig meget fosfor. Og meget andet, vi endnu ikke er begyndt at analysere for.

Kvælstof - nøglen til selve livet
Se også:

Kvælstof - nøglen til selve livet

Tag blot et år som i år. Vore drænrør har for langt langt størstedelens vedkommende været tørre siden slutningen af april, og først nu er jorden igen ved at være fyldt op med vand. Hvordan skulle kvælstof transportere sig selv ud i vandet, når drænene er tørlagte? Det savner enhver forklaring, men fakta er, at landbruget bidrager voldsomt lidt i vækstsæsonen med næring til kystvandene. Af den simple årsag, at markerne holder på vandet, når der er tørt.

Vi kommer derfor ikke uden om at se nærmere på andre kilder, og her kommer spildevand ind i billedet. For 20 år siden blev vi af EU pålagt at lave fysisk/kemiske målinger i vore vandløb. Åbenbart ikke noget vi har travlt med, da vi endnu ikke har taget den første prøve endnu. Præcis som eksempelvis spildevandsudløbet fra Kolding, der blev givet tilladelse til i 1974. På betingelse af, at der blev taget prøve af sedimentet fem gange om året! Den første prøve er lidt forsinket, den er endnu ikke taget. Vi skal have styr på det, for ikke mindst fosfor er nemt at udskille. Det kan bundfældes, forudsat spildevandet kommer fordi et renseanlæg der kan rense det fra.

Vi kan ikke fortsat udlede næringsrig spildevand til vore vandløb og kystfarvande. Som minimum skal vi vide hvor meget vi udleder, hvad vi udleder, hvor, samt vide N/P forholdet gennem vækstsæsonen. Så er vi kommet et godt stykke af vejen mod godt vandmiljø i vore kystnære områder, og der kan sikres ordentlig badevandskvalitet. Lige nu kan det være decideret farligt at bade. Og dét skyldes ikke landbrug!

Kvælstof kan skifte form, og denne mulighed gør, at vi bruger oceaner af midler på noget naturen ville have gjort gratis for os. Hvis vi lod den gøre det. Lige nu arbejder vi imod naturen, og det er decideret dumt. Lad os komme tilbage på sporet, og arbejde med naturen. Det har vi altid gjort i landbruget.