En lang række nye maskiner venter de besøgende på Semler Agros stand på Agromek

- Vi glæder os rigtig meget til Agromek og til at præsentere en række helt nye maskiner, som ikke tidligere har været vist i Danmark. Vi ser frem til at stå klar med et motiveret team og vise de besøgende nogle af de løsninger, der skal ud og arbejde i dansk landbrug, siger Søren Thomasen, der er leder af Commercial Solution Center hos Semler Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at der blandt nyhederne er maskiner inden for traktorer og sprøjter, mens der blandt John Deere-høstmaskinerne er fokus på nye automatikker, der skal bidrage til øget kapacitet og kvalitet i høsten.

Sådan så det ud på Semler Agros stand til Agromek i 2024. Pressefoto: Lars Møller.
Sådan så det ud på Semler Agros stand til Agromek i 2024. Pressefoto: Lars Møller.

Et særligt fokusområde bliver John Deere Precision Tech. Her kan de besøgende blandt andet blive klogere på dokumentation af markopgaver, integration med andre softwareudbydere, arbejdsplanlægning og redskabsstyring.

På standen præsenterer Semler Agro desuden en række produkter fra Väderstad, herunder såmaskiner og jordbearbejdningsmaskiner. Også Kramer bliver repræsenteret med teleskoplæssere.

Agromek har udstillerlisten klar: Se den her
Se også:

Agromek har udstillerlisten klar: Se den her

Mødet med kunderne det vigtigste

For Semler Agro er det vigtigste på Agromek dog at møde og tale med kunderne.

- Vi vil gerne tage dialogen om deres hverdag og om, hvordan vi sammen kan optimere maskinparken på den enkelte bedrift. Samtidig vil vi vise, at Semler Agro ikke kun er leverandør af maskiner. Reservedele og service er en lige så vigtig del af vores forretning, og derfor har vi medarbejdere fra både salg og eftermarked med på standen, forklarer Søren Thomasen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbruget møder stadig større krav til blandt andet dokumentation og udnyttelse af data, og her vil vi gerne vise, hvordan teknologien kan gøre en reel forskel i den daglige drift. Det handler blandt andet om at få maskiner, data og forskellige softwaresystemer til at arbejde godt sammen. Agromek giver os en rigtig god mulighed for at gå i dialog med kunderne om de behov og løsninger, der bliver vigtige fremover.

Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 24. til 27. november 2026.