Hedensted Gruppen, der var blandt de store leverandører til minkerhvervet, har siden nedlukningen i 2020 brugt omkring 34 millioner kroner på at holde selskabet i dvale, mens det venter på erstatning.

Men det beløb bliver ikke dækket af staten, fortæller ejer og formand Jens Jørgen Madsen til Agriwatch

Artiklen fortsætter efter annoncen

Staten har meddelt, at virksomheden kan få dækket udgifter for syv millioner kroner, og det skyldes i følge Jens Jørgen Madsen, at han har solgt varer fra lageret.

Ventetid til erstatning koster årligt minkvirksomhed syv millioner kroner
Se også:

Ventetid til erstatning koster årligt minkvirksomhed syv millioner kroner

Han peger dog på, at han ved at sælge varer til fuld pris fra lageret har sparet staten penge, idet staten på auktioner tidligere har solgt varelagre for 20 procent af kostprisen.

- Vi har afleveret over 1500 bilag og skrevet på hvert enkelt, hvorfor bilaget var nødvendigt. Vi har i foråret 2026 mere end fem år efter nedlukningen fået at vide, at vi ikke skulle have solgt nogen varer, og vi skulle have lukket virksomheden. Det er jeg eddermame ophidset over. Hvorfor fortalte de det ikke alle de gange, vi har spurgt siden november 2020, siger han til mediet.

Tidligere har vi på Maskinbladet fortalt om Fordercentralen Limfjorden, som hvert år,mens de ventede på erstatning, havde udgifter til forsikring, ejendomsskatter, forbrugsafgifter, revisor, advokat, bestyrelseshonorar, vedligehold af produktionsapparatet og lønninger på fire til seks millioner kroner om året.

Fodercentralen blev solgt tidligere på året.

Minkauktion sprænger alle forventninger
Se også:

Minkauktion sprænger alle forventninger