Et spørgsmål som bekymrer mig er, om det ikke på tide, at vi fortæller sandheden om miljøet?

Jeg startede i grovvarebranchen i 1979 og gik på pension i 2025. Gennem næsten 50 år har jeg fulgt det danske landbrug og den danske miljødebat på allernærmeste hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da jeg var ung i 1970'erne, havde vi respekt for autoriteter, og hvis der var et problem, brugte vi den sunde fornuft til at løse det. I dag nedsætter vi dyre, langstrakte kommissioner, dækker os ind under teoretiske skrivebordsrapporter og udpeger landbruget som den evige syndebuk.

Flowmålere på alle overløb har fået 50.000 underskrifter
Se også:

Flowmålere på alle overløb har fået 50.000 underskrifter

Men sandheden er langt mere nuanceret, end offentligheden får lov at høre.

Ingen landmand med respekt for sig selv benægter, at de har en del af ansvaret for vores vandmiljø. Landmændene har over de sidste årtier lavet en gigantisk omstilling. I dag dyrkes jorden med højteknologisk præcision. Gødning.

Men problemet er, at vi har utrolig svært ved at omstille os, når det gør ondt på pengepungen.

Hvis vi for alvor vil redde fjordene og vandmiljøet på den lange bane, kommer vi ikke udenom vores byer og renseanlæg. Hver gang det stormer eller regner kraftigt, sker der enorme spildevands-overløb, hvor millioner af liter urenset kloakvand - fyldt med fosfor, medicinrester og kemikalier fra husholdninger og industri - løber direkte ud i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fair Spildevand trækker gødskningslov for EU-Domstolen
Se også:

Fair Spildevand trækker gødskningslov for EU-Domstolen

Det koster hundreder af milliarder af kroner at splitte byernes kloaknet ad og fremtidssikre infrastrukturen. Det er en ubehagelig sandhed, som politikerne på Christiansborg bekvemt tier stille med, fordi det vil kræve voldsomme stigninger i borgernes vandafgifter, og det taber man valg på.

Det er langt nemmere og billigere for statskassen at skrue på endnu en teoretisk gødningskvote for landmanden. Men det redder ikke vores natur på den lange bane.

Jeg kærer mig dybt om de næste generationer. Hvis vi skal aflevere et sundt miljø til dem, er vi nødt til at stoppe det kortsigtede politiske spil og de bestilte rapporter, der kun kigger én vej.

Det er på tide, at vi investerer i vores fælles spildevandsinfrastruktur, anerkender landbrugets enorme teknologiske kvantespring og tør sige sandheden højt: Miljøet er et fælles ansvar, og regningen lander hos os alle sammen. Men måske først, når ingen af os er her længere, men vi efterlader et miljø i totalt forfald til vores børn, børnebørn og oldebørn.