Den nye gødskningslov, L5, er vedtaget, og fra 1. januar 2027 træder en ny kvælstofregulering i kraft.
Dermed står danske landmænd foran en væsentlig ændring i den måde, bedrifterne bliver reguleret på. De endelige udledningsgrænser forventes først at være klar sidst i september, og der mangler fortsat afklaring af de konkrete kompensationssatser.
Det betyder dog ikke, at landmændene bør vente med at forholde sig til konsekvenserne, mener Lars Skovgaard Larsen, afdelingsleder i Planteavl hos Velas.
Den nye regulering kan blandt andet få betydning for valg af afgrøder, efterafgrøder og sædskifte. Derfor har Velas rykket arbejdet med markplanerne for 2027 og 2028 frem.
- Vi giver et så godt bud som muligt på, hvad der skal til for at komme igennem reguleringen i 2027. Det bliver ikke 100 procent præcist endnu, men det kan give dig et godt overblik over dine muligheder, inden du skal træffe de næste valg i marken, siger Lars Skovgaard Larsen i en pressemeddelelse.
Se længere end næste års markplan
Den nye kvælstofregulering er imidlertid kun én af flere forandringer, som kan få betydning for landmandens arealer.
Lavbundsprojekter, drikkevandsinteresser, skovrejsning, natur og lokale arealomlægninger kan også påvirke mulighederne for at drive jorden fremover. Derfor bør landmænd ifølge Velas ikke alene se på, hvordan markplanen for 2027 skal skrues sammen, men også forholde sig til, hvilke arealer der på længere sigt skal bære produktionen.
- Du skal huske ikke kun at fokusere på kvælstofdelen. Der er mange andre ting i spil i den grønne trepart, og hvis du skal finde en god vej gennem forandringerne, er du nødt til at se på alle dele. Det starter med dine arealer, fortæller Oskar Birkholm, der er rådgiver med speciale i arealer hos Velas.
Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om nogle arealer bliver ramt af flere forskellige hensyn på én gang, mens andre i højere grad kan fastholdes som en central del af produktionen.
Det samlede overblik kan også vise, om det samme areal kan opfylde flere formål, så der tages hensyn til blandt andet produktion, natur og klima uden at tage mere landbrugsjord ud af produktion end nødvendigt.
Advarsel før køb af jord
Det bliver også stadig vigtigere at undersøge andet end bonitet, beliggenhed og pris, når der handles landbrugsjord.
Et areal kan eksempelvis være berørt af sårbare grundvandsdannende områder, naturinteresser eller planlagte arealprojekter. Det kan få betydning for både dyrkningsmulighederne og den værdi, jorden reelt har for den enkelte bedrift.
- Vi oplever, at nogle landmænd reelt køber jord i blinde. Derfor er det vigtigt at få de relevante forhold undersøgt, inden du træffer den endelige beslutning, fortæller Oskar Birkholm.
Den samme opmærksomhed bør ifølge rådgiveren være der, hvis en landmand får tilbudt erstatningsjord fra Naturstyrelsen i forbindelse med en jordfordeling. Her bør landmanden heller ikke gå ud fra, at alle relevante forhold ved arealet allerede er undersøgt.
Begynd arbejdet, selv om ikke alt er kendt
Der er fortsat ubekendte i den nye regulering, og derfor kan landmændene endnu ikke lægge den endelige strategi for 2027.
Men ifølge Velas er der god grund til allerede nu at se på markplanerne for 2027 og 2028 og undersøge, hvilke arealer der kan blive særligt udfordrede. Efterhånden som de sidste dele af reguleringen falder på plads, kan planerne justeres.
På længere sigt bliver opgaven samtidig at vurdere, hvilke arealer der fortsat skal være grundlag for produktionen, og hvor andre hensyn kan ændre mulighederne.
For selv om landmanden ikke kan ændre den kommende regulering, er der mulighed for at være bedre forberedt på de valg, den fører med sig.
