Multiva udvider sit program af jordbearbejdningsredskaber med den nye Kratos-stubharve, som er udviklet med fokus på effektiv indblanding af planterester, jordløsning og præcis dybdestyring.

Det skriver Multiva i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den liftophængte stubharve kommer i arbejdsbredder på 3,0, 3,5 og 4,0 meter, alle med fast ramme. Pressefoto.
Den liftophængte stubharve kommer i arbejdsbredder på 3,0, 3,5 og 4,0 meter, alle med fast ramme. Pressefoto.

Ny tand

Et centralt element på Kratos er den nye TerraForce-tand, som Multiva har udviklet specifikt til harven.

Tandens geometri er konstrueret til at skabe en kraftig jordbevægelse gennem harven og dermed blande planterester ind i jorden i hele arbejdsdybden.

TerraForce-tanden er forsynet med en fjeder med et udløsertryk på 500 kg og er ifølge producenten udviklet til også at kunne arbejde i kraftig jord og under vanskelige forhold.

Der kan desuden monteres vingeskær på tænderne. Vingeskærene kan vinkelindstilles og er blandt andet tiltænkt fuld gennemskæring af jorden, når harven anvendes til mekanisk bekæmpelse af forskellige typer ukrudt. Pressefoto.
Der kan desuden monteres vingeskær på tænderne. Vingeskærene kan vinkelindstilles og er blandt andet tiltænkt fuld gennemskæring af jorden, når harven anvendes til mekanisk bekæmpelse af forskellige typer ukrudt. Pressefoto.

Kan arbejde uden pakkervalse

Multiva har samtidig haft fokus på dybdestyringen. Kratos kan udstyres med enten en hydraulisk justerbar stålpakkervalse eller en U-Profil-pakkervalse, som både bærer harven og styrer arbejdsdybden.

Som ekstraudstyr kan der monteres dybde- og støttehjul. De gør det muligt at styre arbejdsdybden, selv når pakkervalsen er afmonteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan Kratos anvendes til jordløsning uden efterfølgende genpakning af jorden med en pakkervalse.

Ny Multiva eCerex 600 kører på de helt høje tangenter for såning
Se også:

Ny Multiva eCerex 600 kører på de helt høje tangenter for såning

Testet

Kratos er ifølge Multiva primært udviklet med udgangspunkt i nordiske forhold og med fokus på lang levetid for både konstruktion og sliddele.

Som en del af udviklingsarbejdet sendte den finske producent i efteråret 2025 en testharve til Danmark. Her har den kørt i Midtjylland for blandt andet at afprøve konstruktionen i lettere jordtyper end dem, producenten typisk møder på hjemmemarkedet i Finland.

Multiva lancerer ny marktromler
Se også:

Multiva lancerer ny marktromler

Efter test- og evalueringsperioden melder Multiva nu Kratos-programmet klar til markedsføring.

- Med sin kraftige konstruktion, effektive TerraForce-tand og forskellige muligheder for dybdestyring er Kratos et effektivt redskab til stubbehandling, jordløsning og ukrudtsbekæmpelse, hvilket giver landmanden et optimalt grundlag for næste års høst, siger Vesa Mäkelä, direktør for produktudvikling hos Multiva.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye Multiva Kratos får sin første danske præsentation på Agromek 2026, hvor den kan ses på Multivas stand X1960.