Med det nye selskab samler Sukup Europe en central del af projektleverancen internt i koncernen og styrker dermed både konkurrenceevne, leveringssikkerhed og kvalitet på tværs af markeder, skriver Sukup Europa i en pressemeddelelse.
Sukup Europe, der tidligere hed DanCorn, er i dag salgs- og projekthus i samarbejde med verdens største siloproducent, Sukup Manufacturing Co.
Projekterne bliver stadigt større og mere komplekse og leveres i stigende grad på tværs af landegrænser, hvilket stiller højere krav til styring, ensartethed og dokumentation, skriver virksomheden.

Fuld kontrol
- Ved at etablere Sukup Install får vi fuld kontrol over en afgørende del af værdikæden. Det giver os og vores kunder mere sikkerhed, større fleksibilitet og ikke mindst en ensartet høj kvalitet i alle projekter - uanset om der monteres i Danmark eller i resten af Europa, siger Jens Erik Iversen, adm. direktør i Sukup Europe A/S.
Med den interne organisering af montagen kan Sukup Europe optimere hele den bagvedliggende proces - fra logistik og ressourceprioritering til dokumentation, compliance og sikkerhedsuddannelse - uden afhængighed af eksterne mellemled. Erfaring og kontinuitet Sukup Install er ejet af Sukup Europe og ledes af både dansk og litauisk personale.
Det nye selskab har overtaget hovedparten af montageudstyr og vognpark, samt alle medarbejdere fra den mangeårige tidligere montage-samrbejdspartner, som gennem 15 år har været fast leverandør til Sukup Europe.
I perioden har de monteret mere end 1.300 Sukup-siloer og alene i 2025-26 gennemført montageprojekter i ni forskellige europæiske lande.
Sukup Install vil til en start fokusere på montage af Sukup Europes egne projekter - fra mindre anlæg på 300 tons korn til komplekse løsninger med kapaciteter på 50.000 tons og derover.
- Uanset projektets størrelse er målet det samme: rettidig levering, høj sikkerhed og ensartet kvalitet. Det er afgørende for vores kunder og for den langsigtede drift af anlæggene, siger Jens Erik Iversen.
Ud over traditionelle silomontageprojekter vil Sukup Install også tilbyde montageydelser til andre typer projekter i Europa og internationalt.
Selskabet er ligeledes åben for at bistå med montage af andre monta geopgaver og brands, hvor opgaven kræver et højt niveau af sikkerhed, dokumentation og faglighed.





