Danish Crowns notering for uge 39 bliver liggende på 6,90 kroner pr. kg. for slagtesvin, mens søerne fastholder på 4,05 kroner. pr. kg.

I sin markedsberetning skriver slagtriet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter en august måned med stigende priser har udbudspresset igen sat sig i det europæiske marked for grisekød. I disse uger forsøges store mængder ferske varer afsat på markedet, hvilket aktuelt presser priserne ned. Samtidig er den europæiske detailhandel ved at omstille til efterårssortimentet. Samlet set rammer disse faktorer særligt skinker med ben samt ferske udskæringer, der ikke kommer fra midterstykket på grisen.

I flere europæiske lande overstiger udbuddet af slagteklare grise aktuelt slagteriernes efterspørgsel, hvilket onsdag resulterede i en større nedjustering af den tyske notering. Nedjusteringen er et udtryk for, at avancerne i Europa er faldet mærkbart den seneste måned. Samtidig pågår der en hård kamp mellem de sælgende og købende parter om at finde mere stabile prispunkter, efter at udbuddet igen er steget markant.

Flere grise blev eksporteret end slagtet i andet kvartal
Se også:

Flere grise blev eksporteret end slagtet i andet kvartal

Det europæiske marked er nu tilbage i det strukturelle overudbud, der gjorde sig gældende før sommerferien. Udviklingen i udbuddet af grise fra særligt Spanien kan i de kommende uger endda forværre ubalancen på markedet yderligere. Hvis priserne for alvor skal stige, kræver det en justering af produktionen, eller at mere kød flyttes uden for Europa.

På de store eksportmarkeder uden for Europa er der aktuelt pæne afsætningspriser, men kampen om at afsætte de ønskede mængder er fortsat hård.