Dansk landbrug står foran det, der meget vel kan blive den største omstilling i erhvervets historie.
Den nye kvælstofregulering vil ændre mulighederne for at dyrke jorden fra opland til opland. Et forslag om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder er sendt i høring.
En kommende grisefirepart skal være med til at fastlægge nye rammer for griseproduktionen. Samtidig skal store landbrugsarealer omlægges til blandt andet skov, natur og vådområder.
Det er omfattende forandringer, som vil forme dansk landbrug mange år frem. Derfor er det afgørende, at vi samtidig diskuterer, hvem der skal gennemføre omstillingen og drive fremtidens landbrug.
Gennemsnitsalderen blandt danske landmænd er knap 58 år. Vi står derfor ikke kun foran en grøn omstilling, men også foran et omfattende generationsskifte.
Spørgsmålet er, om der bliver plads til en ny generation af selvstændige landmænd - eller om udviklingen i stedet vil samle jorden hos stadig færre og mere kapitalstærke ejere.
Jordpriserne kan bevæge sig i begge retninger
Det er nærliggende at spørge, om de kommende forandringer vil få jordpriserne til at stige eller falde. Svaret er sandsynligvis begge dele.
Jord med høj dyrkningsværdi og en gunstig placering i forhold til kvælstofreguleringen kan blive mere attraktiv og dermed dyrere. Jord, der bliver ramt af store dyrkningsbegrænsninger eller et sprøjteforbud, kan derimod miste en betydelig del af sin produktionsværdi.
Samtidig kan statens arealopkøb, naturprojekter og behovet for jord til forskellige virkemidler skabe ny efterspørgsel. Resultatet kan blive et langt mere opdelt jordmarked, hvor to marker med næsten samme bonitet får vidt forskellig værdi alene på grund af deres placering på et myndighedskort.
Det rammer ikke kun den landmand, der allerede ejer jorden. Det rammer også den unge, som ønsker at købe den.
Hvis den mest attraktive jord stiger kraftigt i pris, bliver adgangsbilletten til erhvervet endnu dyrere. Hvis anden jord falder i værdi, forsvinder en del af sikkerheden bag bedriftens lån. I begge tilfælde risikerer banken at blive mere forsigtig.
Banker finansierer ikke drømme alene. De finansierer en forventning om fremtidig indtjening. Når der er usikkerhed om kommende kortlægninger, regler og produktionsmuligheder, bliver det vanskeligere at dokumentere, hvad en bedrift kan tjene om fem, ti eller tyve år.
Ville jeg selv kunne begynde i dag?
Jeg var 20 år, da jeg begyndte som selvstændig landmand. Siden har jeg opbygget et økologisk gedehold og et gårdmejeri med lokal forarbejdning og salg.
Vi har kun kunnet gøre det, fordi vi har lejet os ind i både bygninger og jord. Det har krævet mange arbejdstimer, risikovillighed og tro på, at der var en fremtid for projektet. Men det har også krævet, at nogen turde finansiere det.
Hvis jeg som 20-årig kom med den samme drøm i dag, er jeg ikke sikker på, at banken ville følge mig. Ikke fordi idéen nødvendigvis ville være dårlig, men fordi det er blevet langt mere uklart, hvilke rammer bedriften skal drives under i fremtiden.
Skulle vi i dag købe mine forældres gård med 25 hektar og samtidig finansiere den produktion, vi har bygget op, ville det være næsten umuligt.
Det bør bekymre alle, der ønsker et mangfoldigt dansk landbrug med både store og små bedrifter, husdyrproduktion, planteavl, lokale fødevarer og nye nicheproduktioner.
Hvem skal eje jorden?
Den grønne omstilling handler ikke kun om hektar, modeller, kvælstof og pesticider. Den handler også om mennesker og ejerskab.
Hvis politikerne ønsker et selvejende dansk landbrug i fremtiden, skal de fremlægge en reel plan for generationsskiftet. Det kræver stabile rammevilkår, gennemsigtighed om kommende begrænsninger, rimelig kompensation ved tab af produktionsværdi og finansieringsmuligheder, som unge landmænd faktisk kan bruge.
Ellers risikerer vi, at de unge ikke kan komme ind i erhvervet, mens kapitalstærke selskaber, fonde og investorer kan købe op.
Vi kan sagtens stille høje krav til fremtidens landbrug. Men vi er også nødt til at gøre det muligt for en ny generation at overtage ansvaret.
En grøn omstilling uden en plan for næste generation er ikke langsigtet landbrugspolitik. Det er en opskrift på afviklingen af det selvejende danske landbrug.
