Der er rift om Danmarks arealer. Teknologirådet viste allerede i 2017, at de samlede ønsker til fremtidens arealanvendelse oversteg Danmarks areal med 40 procent. Derudover beregnede Concito i 2023, at en række politiske mål kan kræve arealer på omkring en tredjedel af Danmark.
Siden er nye store arealkrav kommet til. Grøn Trepart, mere vedvarende energi, naturgenopretning og skovrejsning kræver alle plads. Derfor bliver det stadig vigtigere at kunne se forskellige behov i sammenhæng, når arealer skal planlægges.
Det skal det nye forskningsprojekt Land4Impact bidrage til. Projektet har modtaget finansiering fra Innovationsfonden og samler Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Miljøportal og KL. Over de næste to år skal parterne kortlægge arealbehov og udvikle et digitalt værktøj, der kan gøre konsekvenser, konflikter og mulige synergier mere synlige, skriver parterne i en pressemeddelelse.
- Vi har mange store ambitioner for de samme, begrænsede arealer, og de kan ikke planlægges hver for sig. Med Land4Impact vil vi skabe et samlet vidensgrundlag, der gør det tydeligere, hvor der er synergier, hvor hensyn kolliderer, og hvilke konsekvenser forskellige prioriteringer kan få, siger Lone Kørnøv, professor ved Aalborg Universitet og projektleder for Land4Impact.
Fire satsninger samme kort
Land4Impact kobler fire store danske forskningssamarbejder (kaldet innoMissions), hvor universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer arbejder med henholdsvis fødevarer og landbrug, grønne brændstoffer, CO2-fangst og -lagring samt cirkulær økonomi.
Fælles for områderne er, at mange af løsningerne kræver plads. Det kan eksempelvis være arealer til biomasse, vedvarende energi, skov, nye dyrkningsformer eller anlæg til den grønne omstilling.
Projektet skal derfor kortlægge, hvor store arealbehov de forskellige løsninger kan skabe, hvilke miljømæssige og sociale konsekvenser de kan have, og hvor det er muligt at få flere formål til at fungere på samme areal.
- Vi stiller stadig flere krav til de samme arealer. Derfor er der behov for at se arealanvendelsen mere samlet og undersøge, hvor forskellige hensyn kan fungere side om side, og hvor vi skal prioritere enkelte hensyn over andre. Land4Impact skal give os et stærkere vidensgrundlag for de prioriteringer, siger Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet.
Fra forskning til værktøj
En central del af Land4Impact bliver at omsætte forskernes analyser til digital beslutningsstøtte.
Danmarks Miljøportal skal lede udviklingen af det digitale værktøj og koble projektets nye viden med eksisterende miljø- og arealdata. Målet er, at resultaterne ikke kun ender i forskningsrapporter, men kan anvendes af blandt andre myndigheder og andre, der arbejder med planlægning af arealer.
- Vi har allerede store mængder data om Danmarks arealer, men udfordringen bliver stadig mere kompleks. I Land4Impact kan vi kombinere forskernes viden med data og digitale værktøjer, så det bliver lettere at se, hvor forskellige hensyn støder sammen, og hvor der er mulighed for at tænke dem sammen, siger Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.
Projektet skal udvikles tæt sammen med de mennesker, der arbejder med arealplanlægning i praksis. Blandt andet skal brugere være med til at definere behov og teste den digitale beslutningsstøtte undervejs.
- Kommunerne står meget konkret med opgaven med at få mange forskellige ønsker til arealerne til at hænge sammen. Derfor er der brug for et bedre samlet overblik over data, konsekvenser og muligheder, når arealer skal prioriteres, siger Hjalte Nordman Bie, der er kontorchef i KL.
