Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, meldte i sommer ud, at styrelsen har fejlfortolket reglerne for, hvornår arealer bliver til permanent græs.

Derfor varslede SGAV, at det kunne få betydning for støtteordninger, for overholdelse af fireprocent-brakkravet og kompensationer for udtagning af arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det vil Natur- og Dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) nu have efterprøvet juridisk.

Det skriver han i et svar til Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, som i et brev til ministeren havde påpeget, at der er tale om myndighedsfejl, og at landmænd derfor skal holdes skadesløse.

Efterprøvelse

Ministeren skriver, at han har bedt om en juridisk efterprøvelse af styrelsens vurdering om tilbagebetalingskrav, og at den videre håndtering af spørgsmålet om tilbagebetalingskrav vil afvente denne vurdering.

I brevet gengiver ministeren styrelsens generelle juridiske vurdering af tilbagebetalingskrav.

Søndergaard: Tilbagebetalingskrav kan få konsekvenser for tyndslidt tillid til staten
Se også:

Søndergaard: Tilbagebetalingskrav kan få konsekvenser for tyndslidt tillid til staten

- Generelt gælder det, at tilskud, der er udbetalt i strid med EU-reglerne, som udgangspunkt skal tilbagesøges, medmindre den uberettigede udbetaling skyldes en fejl begået af den kompetente myndighed, og ansøgeren var i god tro, at udbetalingen var i overensstemmelse med reglerne. Det står klart, at styrelsen i denne sag beklageligvis har fortolket reglerne forkert og dermed har begået en fejl, skriver SGAV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men samtidig gør styrelsen opmærksom på, at kravene til, hvornår og under hvilke omstændigheder man som modtager af støtte befinder sig i god tro, er strenge efter EU-retten.

- Erhvervsdrivende, der modtager EU-støtte, forventes at udvise en særlig omhu og som følge af branchekendskabet at være bekendt med de betingelser, der gælder for støtten. Disse strenge krav til modtagere af landbrugsstøtte skal ses i sammenhæng med hensynet til at beskytte EU's økonomiske interesser, skriver styrelsen, som altså i første omgang havde vurderet, at landmænd burde have vidst bedre end styrelsens store, faglige embedsapparat.

Det er denne afvejning, som ministeren nu ønsker juridisk efterprøvet.

Fejl rettes

Ministeren oplyser desuden til Landbrug & Fødevarer, at der i første omgang er fokus på at få rettet fejlen i de ansøgninger, hvor der er søgt støtte i år, men hvor støtten endnu ikke er udbetalt.

Men han fastslår også, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) så hurtigt som muligt skal rette fejlen og håndterer konsekvensen for de tidligere sager, hvor der er udbetalt støtte på baggrund af den forkerte tolkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 
Se også:

https://www.maskinbladet.dk/nyhedsarkiv?pagination=2&search=stol%20ikke%20p%C3%A5%20staten&sort=DESC&date=all

Rabjerg Madsen udtrykker i brevet til Søren Søndergaard stor forståelse for at "landbrugere, der er berørt af fejlfortolkningen af reglerne om permanent græs, er frustrerede."

- Der er tale om en meget beklagelig myndighedsfejl, og jeg er derfor også optaget af, at fejlen bliver rettet hurtigst muligt, skriver han.

Konsekvenser

Ifølge ministerens brev er de berørte sager om permanent ekstensivering 2026 identificeret, og der er udsendt 25 høringer i løbet af august 2026.

Konkret betyder SGAV's fejltolkning, at nogle ansøgere nu får tilbudt en lavere tilskudssats til permanent ekstensivering end først udmeldt.

Men det betyder ifølge SGAV også, at aftaler med kommuner og Naturstyrelsen om at deltage med arealer i vådområde- og lavbundsprojekter som udgangspunkt er bindende for landbrugeren og ikke kan trækkes tilbage. Heller ikke selvom den kompensation, der fremgår af aftalen, reelt ikke kan opnås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brak kan koste lodsejere dyrt
Se også:

Brak kan koste lodsejere dyrt

- På trods af dette vil myndighederne selvfølgelig tilstræbe en dialogbaseret løsning i videst muligt omfang, fx gennem andre kompensationsmuligheder såsom erstatningsjord eller værditabskompensation, fremgår det af ministerens gengivelse af styrelsens svar.

Vigtigt for tillid

Rabjerg Madsen medgiver i øvrigt i brevet til Søren Søndergaard, at "tilliden mellem landbrugere og myndigheder er afgørende.

- Fejl i myndighedsbehandlingen må ikke skabe usikkerhed om den mest ambitiøse arealomlægning i Danmarkshistorien, hvilket blot understreger behovet for, at vi får sikret en grundig afklaring og hurtigst muligt får rettet op på fejlen, skriver ministeren.

Landbrug & Fødevarer følger sagen tæt og lægger vægt på, at den juridiske efterprøvelse af styrelsens vurdering gennemføres hurtigst muligt.