Det politiske klima i Sverige er betydeligt venligere stemt over for landbruget, end vi oplever i Danmark, hvor et stort flertal af partier fra hele det politiske spektrum ser ud til at ville ofre landbruget og nedgøre landmændene af hensyn til forskellige andre politiske dagsordener, herunder det lidt primitive ønske om at opnå magt.
Svenskerne går til valg søndag 13. september, og hvis man læser de svenske politikeres meninger om landbruget og deres svar på, hvorfor de svenske landmænd skal stemme på deres partier, oplever man en positiv tone og stor respekt for de svenske landmænd på trods af lidt forskellige holdninger til de fremtidige rammevilkår for landbruget.





