Hyo besøgte tidligere på efteråret flere svineproducenter på Bornholm for at få et svar på, hvorfor de bornholmske svineproducenter klarer sig så godt.
En af dem er Jacob Svendsen, som driver et landbrug på øen, der tager udgangspunkt i forældrenes tidligere produktion. Tilbage i 2004 købte han det første jord, som er blevet en del af den produktion han driver i dag. Siden er det gået stærkt, og nu er produktionen på 650 søer, 420 hektar (plus 230 hektar i forpagtning) samt noget skov.
For Jacob Svendsen er det vigtigt at have en fullline-produktion med både søer, slagtesvin og markbrug.
- Når vi har marken med, er det en måde at sikre os mod risikoen, siger han og fortsætter:
- Det er selvfølgelig også fordi vi har lysten til en fuld produktion, hvor vi også selv driver marken.
Produktionen foregår på flere ejendomme, hvilket giver både muligheder og udfordringer.
- Vi opdeler vores grise i han- og hungrise, hvilket gør det muligt at fodre galtgrisene på restriktivt vådfoder, mens sogrisene får adlibitum tørfoder, fortæller Jacob Svendsen.
Har folk ansat i længere tid
En af de væsentligste årsager til at det går godt med effektiviteten på Pæregård er ifølge Jacob Svendsen de medarbejdere, som til dagligt passer grisene.
- For mig er det vigtigt at involverer medarbejderne i produktionen. Ikke alene for at få glade medarbejdere, men også fordi vi sammen skaber de bedste resultater, siger han.
På Pæregård er seks mand ansat samtidig med, at Jacob Svendsen og hans far også bidrager i dagligdagen. Medarbejderne er stabile, og der er ikke særlig stor udskiftning.
- Jeg tror, det er meget generelt på Bornholm, at de ansatte bliver længere tid på arbejdspladsen, siger han.
En af medarbejderne, Nina Flade, er heller ikke i tvivl om, at øens nære samfund påvirker netop det.
- Herovre kender vi alle hinanden, så hvis man ikke passer sit arbejde godt nok, bliver det hurtigt kendt af alle, og derfor vil det blive svært at få job andre steder, siger hun.
Vidensdeling er jokeren
Bornholmsk svineproduktion er landskendt for sine gode resultater, og for sin evne til at stå sammen om at sikre en fortsat udvikling af resultaterne.
- Bornholm har nok ikke besætningerne med de bedste resultater, men vi har heller ikke dem med de dårligste. Det er bundniveauet, der ligger højt herover, hvilket gør, at vi kan holde et pænt gennemsnit, siger Jacob Svendsen og fortsætter:
- Vi går op i hinandens produktionsresultater, og vi følger med i hinandens resultater, uden at det bliver negativt. Når vi får listen over de forskellige ejendommes resultater, ved vi, hvem de forskellige er, selvom listen er anonymiseret.
Nina Flade er godt tilfreds med at arbejde på Pæregård, og hun er ikke i tvivl om, at samarbejdet på hele øen er med til at gøre alle bedre.
- Vi mødes i forskellige erfagrupper, og jeg tror ikke, der er nogen bedrifter, som ikke er repræsenteret både af medarbejdere og af ejere, siger hun og fortsætter:
- Vi hjælper hinanden med at se de udfordringer og muligheder der er, og så deler vi ud af den viden og erfaring, vi har hver især.
Jacob Svendsen og Nina Flade er ikke i tvivl om, at erfa-netværket er en væsentlig forklaring på, at Bornholmske svineproducenter klarer sig så godt.
Tilpasser soantal efter produktionen
Jacob Svendsen har en klar filosofi om, hvordan produktionen skal styres. For ham er det vigtigt at få flest mulige grise ud af døren på slagtesvinestalden, og så må resten af produktionen tilrettes efter det. Det betyder også, at når søerne præsterer bedre i sostalden, så bliver der mere pres på i de stalde, hvor der opfedes grise. Det vil påvirke produktionen, og derfor vil han hellere gå ned i soantal.
- Hos nogle andre er der mest fokus på at få fyldt sostalden mest muligt op, og så tager man konsekvensen i det videre system bagefter. Men jeg vælger at gå efter, at flest mulige grise kan fedes færdige herhjemme, og så skaber jeg gerne lidt luft i sostalden. Det er for risikotungt, hvis vi skal til at sælge en mindre mængde grise på puljen, og jeg vurderer, at det slet ikke kan betale sig, siger han.
Som det ser ud lige nu, regner han med at gå ned i soantal med cirka 20-30 søer, hvilket også har den ekstra fordel, at presset i farestalden forsvinder.
Bornholmske landmænd er rigtig landmænd
Hvis man spørger Jacob Svendsen til, hvad der gør Bornholmske svineproducenter specielle, siden de kan præstere som de kan, svarer han flere ting.
- På Bornholm er de enkelte produktioner stadig af en mindre størrelse, hvor ejeren er en væsentlig del af produktionen, og de er på den måde mere med, siger han og fortsætter:
- Samtidig har vi som ø nogle fælles forudsætninger, som gør, at vi hjælper hinanden i stedet for at konkurrere.
Han ser bornholmske svineproducenter mere som landmænd med fokus på kernebedriften frem for forretningsfolk, uden at det skal betyde, at man ikke vælger de økonomisk korrekte løsninger.
