Danske landmænd har søgt om støtte til minivådområder for i alt 300 millioner kroner. Penge, der bliver brugt på at mindske kvælstofudledningen fra landbruget.
Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddeelse, hvor minister Christian Rabjerg Madsen glæder sig over tilslutningen.
- Det er fantastisk, at der er så mange, der vil bidrage til at mindske udledningen af kvælstof fra landbruget, så vi sammen kan komme i mål med den grønne trepart. Vi forlængede ansøgningsrunden for at give landmændene de bedst mulige vilkår for at mindske deres udledning af kvælstof forud for den nye kvælstofregulering i 2027. Alle ansøgninger vil blive imødekommet, så vi kan få pengene ud af leve hurtigst muligt til gavn for forholdene i vores fjorde og kyster, siger han.
De 300 millioner kroner er 36 millioner mere, end der er afsat, og derfor vil ministeren fremrykke midler fra den næste planlagte ansøgningsrunde i 2027, så alle ansøgninger kan imødekommes.
Minivådområder forbedrer forholdene i vores fjorde og kyster ved at mindske udledningen af kvælstof og fosfor fra markernes drænvand. Lodsejerne bidrager dermed til at mindske den samlede udledning af kvælstof i deres vandopland, samtidig med at de bidrager til, at Danmark indfrier EU's vandrammedirektiv.

