Årets Grand Cru gulerod og kartoffel fra Lammefjorden er nu blevet fundet, ved den årlige uddeling. Det meddeler Lammefjorden i en pressemeddelelse.

Kåringen foregik på Lammefjordens Besøgscenter i Audebo med cirka 250 deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grand Cru guleroden er sorten Allyance, dyrket af Arnakke Grøntsager A/S.

Bedste kartoffel er sorten Exquisa, dyrket af Aspagaarden.

Kristoffer Linderoth er ikke kun formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, men står også - sammen med partneren Christian H. Jørgensen i Arnakke Grøntsager A/S - for årets Grand Cru gulerod af sorten Allyance. Anders Biltoft Kristensen (t.v.) fra Grøntsagslauget og dagens konferencier, Jesper Zeihlund, overrakte diplom. Foto: Peter Jarvad.

De to bedste serveringer

Mens de to bedste sorter på forhånd var kåret af elever fra Mad & Kærlighed-holdet på Fårevejle Efterskole sammen med tre kokke, var det op til publikum at afgøre, hvem af de tre kokke, som så kunne lave den bedste servering med de to Grand Cru'er.

Her vandt Madnørden René Tholander, som serverede Exquisa tilberedt med bernaisecreme, rød grønkålschips, kapers, syltede rødløg med mere.

Madnørden René Tholander stod for den bedste kartoffelservering og blev hædret af formanden for Grøntsagslauget, Kristoffer Linderoth (t.v.) og dagens konferencier, Jesper Zeihlund. Foto: Peter Jarvad.

I gulerodskonkurrencen vandt Sand/Hansen Food med en 'æbleskive' bagt på gulerod serveret med solbær/gulerodsmarmelade, gulerodsflormelis og gulerodscreme.

Makkerparret Lasse Hansen og Karsten Hansen stod for den bedste gulerodsservering og blev hædret af formanden for Grøntsagslauget, Kristoffer Linderoth (t.v.) og dagens konferencier, Jesper Zeihlund.