Når efteråret nærmer sig, rettes blikket mod næste generation i de danske fårebesætninger. På Dansk Fåreavls Vædderdag samles landets dygtigste avlere for at fremvise og bortauktionere nogle af gode væddere og vædder inden for de populære kødracer - herunder Oxforddown, Hollandsk Broget Får, Hvidhovedet Marsk og Texel.

Vædderdagen genopstår i år efter flere års pause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever øget interesse for fårehold, så vi håber, at vi med dette tiltag kan være med til skabe forbindelse med mellem avlere og køber af væddere. Det er her, man finder de avlsdyr, der skal løfte kvaliteten og produktionen i dansk fåreavl de næste mange år, siger Brian Lundgaard, der er formand for Dansk Fåreavls Avls- og raceudvalg i en pressemeddelelse.

Fåreavlere: Bluetongue-vaccinerne virker
Se også:

Fåreavlere: Bluetongue-vaccinerne virker

Vædderdagen byder på en officiel bedømmelse af dyrene om formiddagen, hvor erfarne dommere vurderer eksteriør.

Dyrene vejes, og der scannes rygmuskulatur. Højdepunktet er dog, når auktionen skydes i gang, og de fremmødte kan byde med om væddere med dokumenteret høj avlsværdi og sundhedsstatus.

- Samtidig er det en dag med masser af liv, hvor både etablerede avlere og nybegyndere mødes til en snak om avlsmål og staldtips, siger Brian Lundgaard.

Fåreavl i tidevandets greb: Landmand kæmper for livet på halligen
Se også:

Fåreavl i tidevandets greb: Landmand kæmper for livet på halligen

Kravene til de tilmeldte dyr er som altid høje. Samtlige væddere er underlagt gældende veterinære retningslinjer og sundhedskrav (herunder Maedi-Visna-status), så købere kan handle med tryghed og fokusere på at styrke besætningens tilvækst, kødansætning og slagtekvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vædderdagen er søndag den 13. september fra klokken 10.00 til 15.00 og finder sted i Stald 22 på Kaj Zartowsvej 19 i Herning.

På Dansk Fåreavls Vædderdag kan fåreholdere byde på væddere med dokumenteret avlsværdi og sundhedsstatus og hente inspiration til arbejdet med besætningen. Pressefoto: Bente Østergaard.
På Dansk Fåreavls Vædderdag kan fåreholdere byde på væddere med dokumenteret avlsværdi og sundhedsstatus og hente inspiration til arbejdet med besætningen. Pressefoto: Bente Østergaard.