Når man køber maskiner handler det om kvalitet og gode personlige relationer.

Det kan Åge Nielsen og Henning Lund Andersen skrive under på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to vestjyder har kendt hinanden siden 1975, og gennem årene har Henning Lund Andersen, indehaver af Dansk Maskincenter i Rimmerhus, solgt ikke færre end 23 traktorer til Åge Nielsen, skriver Dansk Maskincenter i en pressemeddelelse.

Stabil kvalitet: Ny ged med gennemtænkte detaljer
Se også:

Stabil kvalitet: Ny ged med gennemtænkte detaljer

Den seneste traktor i den lange række er endda noget ganske særligt: En ny Massey Ferguson MF 5S med trinløs Dyna-VT-transmission. Den første leverede MF 5S Dyna-VT i Danmark.

Åge Nielsen har siddet bag rattet i en traktor siden 1966. Han ved derfor bedre end de fleste, hvad der holder.

- Jeg går efter kvalitet. Når man bruger mange timer i en traktor, skal den fungere, og den skal være ordentlig, siger han

Rigtig hastighed

Den nye MF 5S er udstyret med Massey Fergusons Dyna-VT-transmission. Det er en trinløs transmission, som automatisk og glidende tilpasser hastigheden uden traditionelle gearskift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det passer Åge Nielsen aldeles glimrende.

- Det skal være enkelt at køre, og traktoren skal gøre arbejdet, siger han

Fra MF 6160 til MF 5S

En af de handler, som Åge Nielsen stadig husker tydeligt, var købet af en ny Massey Ferguson 6160.

I forbindelse med handlen tog Henning Lund Andersen ham med til Massey Fergusons traktorfabrik i Beauvais i Frankrig.

Nu er teknologien en helt anden, men Åge Nielsens krav er de samme: Traktoren skal være driftsikker, behagelig at arbejde med og bygget til at holde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktor nummer 23 er købt til hobbybrug. De andre er solgt med, da han solgte sit livsværk til kartoffelmelsfabrikken.

Forbindelsen til Dansk Maskincenter rækker også ud over traktorerne. Kartoffelmelsfabrikken, som Åge Nielsen arbejder for, har i øjeblikket lejet en Develon-gummihjulslæsser.

Med leveringen af den nye MF 5S Dyna-VT fortsætter en bemærkelsesværdig vestjysk historie altså - 23 traktorer, mere end 50 års bekendtskab og stadig det samme krav om kvalitet.