Efter en uge, hvor Folketinget har vedtaget en ny gødskningslov med vidtgående konsekvenser for dansk landbrug, har Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, svært ved at se relevansen i de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd offentliggjorde tidligere på ugen
Panelet består af 36 almindelige borgere, der selv skriver, at de ikke havde særlige forudsætninger, da arbejdet begyndte. Alligevel kommer panelet efter et forløb på samlet 32 timer med meget konkrete anbefalinger til fremtidens danske griseproduktion.
Det imponerer ikke Leif Wilson Laustsen.
- Jeg har stor respekt for, at 36 danskere har brugt deres fritid på at diskutere dyrevelfærd. Men du bliver altså ikke ekspert i griseproduktion af et weekendkursus og nogle Teams-møder. Jeg ville heller ikke samle 36 slagtere, give dem 32 timers undervisning og bagefter præsentere deres anbefalinger til en ny folkeskolereform som et særligt kvalificeret bidrag til den politiske debat, siger Leif Wilson Laustsen i en pressemeddelelse.
- De 36 borgere må mene præcis, hvad de vil. Men vi skal holde fast i, hvad det her er. Det er 36 menneskers holdninger efter et relativt kort, tilrettelagt forløb, fortsætter han.
Vil nedskalere dansk griseproduktion
Borgerpanelet foreslår blandt andet mere plads til grisene, senere fravænning, skærpet kontrol og en nedskalering af dansk griseproduktion. Panelet ønsker også at stoppe eksporten af levende grise og accepterer, at dele af produktionen som konsekvens kan flytte til udlandet.
Leif Wilson Laustsen understreger, at FødevareDanmark også ønsker høj dyrevelfærd, men mener, at så konkrete forslag kræver reel faglig indsigt.
- Selvfølgelig skal vi have høj dyrevelfærd i de danske grisestalde. Men når man vil fastsætte kvadratmeter, fravænningsalder og samtidig nedskalere et helt eksporterhverv, kræver det veterinær, produktionsmæssig og økonomisk indsigt. Derfor skal man også tage anbefalingerne for det, de er - og med et gran salt, siger han.
Træning i mobilisering
FødevareDanmark-direktøren undrer sig samtidig over, at panelet som en del af det offentligt finansierede forløb blev tilbudt "træning i mobilisering" og nedsatte en gruppe, der skal arbejde for anbefalingernes gennemslagskraft.
- Ét er at gennemføre et borgerpanel. Men hvorfor skal skatteyderne også betale for at træne panelet i at skabe gennemslagskraft for deres holdninger? Så begynder det at ligne politisk kampagnevirksomhed, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark deltog selv i borgerpanelets første indledende onlinemøde, men har ikke været involveret i det videre arbejde med anbefalingerne.
Ifølge Fødevarestyrelsen har borgerpanelet holdt fem møder, inden de har udarbejdet otte anbefalinger med en række underanbefalinger.
Møderne har været tre onlinemøder på samlet otte timer, samt to fysiske møder over to weekender.
