Et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har knap 14.000 underskrifter, vil have langt strengere kontrol med udledninger af spildevand.

Desuden vil forslaget have konkrete målinger af, hvad der er i det spildevand, som udledes, og have indført straf for at udlede urenset spildevand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgerforslaget med navnet "udledning af urenspet spildevand til åer, vandløb, fjord og hav" har fire forslag, som skal sikre, at de 20.000 udløbspunkter i Danmark kortlægges, måles og dokumenteres.

Tonsvis af medicinrester ender i havmiljøet
Se også:

Tonsvis af medicinrester ender i havmiljøet

"Tidligere Miljøminister Lea Wermelin sendte i 2021 er alvorligt "Hyrdebrev" ud til landets kommuner, da hun fandt ud af at en meget stor del af overløbene ikke havde gyldige/lovlige tilladelser på plads. Det er ikke vores opfattelse at kommunerne har taget dette brev seriøst.Vi mener det er på tide at vi alle får de "rigtige" tal på bordet, således at tingene bliver transparent for den enkelte borger, samt de pågældende myndigheder", skriver stillerne.

Først og fremmest kræves der flowmålere på alle overløb i Danmark, som skal tilkobles en digital platform, så udledningstallene er gennemsigtige for alle.

Hernæst kræver forslagsstillerne, at autoriserede analysefirmaer skal tage faste vandprøver og teste for de 14 EU-krav til kemiske målinger, hele året, også under regnskyl.

Stillerne foreslår også, at der skal betales strafagift til staten for udledning af de affaldsstoffer, som urenses ledes ud. "Afgiften skal være højere end de affaldsstoffer der udledes efter oprensning", hedder det i forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fjerde punkt i forslaget er, at samtlige overløbsbygværker i landet skal have en gyldig tilladelse og være lovliggjort.

Upræcise opgørelser

Forslagsstillerne peger blandt andet på, at de data, som hidtil er blevet oplyst fra forsyningsselskaberne, er mangelfulde.

"Forsyningerne har igennem en årrække opgivet tal til "PULS DATA" men ofte er disse bare fuldstændig identiske med DMI's årlige nedbørstal? Og hvorfor så det? Hvis man ikke har opsat flowmålere på sine overløb, (hvilket de færreste forsyninger har). Ja, så er man blot forpligtiget til at oplyse DMI's nedbørstal. Det er også samtidig forsyningerne selv der skal indrapporterer deres egne prøvemålinger, som "altid" gerne skal overholde de lovmæssige krav", skriver forslagsstillerne, som altså spekulerer i, at forsyningsselskabernes egenkontrol er utilstrækkelig.

Sønderjysk natur har modtaget 30 milliarder liter spildevand siden 2020
Se også:

Sønderjysk natur har modtaget 30 milliarder liter spildevand siden 2020

Samtidig peger forslagsstillerne på, at der er andet indhold i spildevand, end det, der renses fra.

"Bla. Afføring fra husdyr, benzin og diesel partikler fra vejene, p-piller, Wegovy samt E-coli bakterier fra menneske afføring. Altså en lang række kvælstoffer, fosfor og medicin rester etc. Men hvor meget bliver der udledt, og hvilke konsekvenser har det for vores havmiljø? Det er lige netop DET spørgsmål der har stået ubesvaret hen igennem mange årtier, for det rigtige tal findes ikke. For der er ingen registreringer der kan give os de rigtige tal", skriver de.