At Martin Hjort Kongsgaard er John Deere-mand helt ind i knoglerne, er der ingen tvivl om. Mellemnavnet Hjort har han faktisk giftet sig til, men om det i sin tid spillede en rolle i forhold til valg af livspartner, lader han med et smil være usagt.
I år bliver den 42-årige fejret af Semler Agro for sit 25-års jubilæum. Det sker på fredag i Struer, hvor der er arrangeret jubilæumsreception fra 12.30 til 16.30. Der er helstegt pattegris og øl og vand ad libitum til alle kunder, samarbejdspartnere, kollegaer, familie og venner.





