Tirsdag den 1. september stod Alexander Bennesgaard og Anton Monberg blandt tusindvis af demonstranter på Christiansborg Slotsplads.

De to unge er landbrugselever og burde dermed være en del af erhvervets fremtid. Men netop fremtiden er blevet svær for dem at forestille sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkring 300 traktorer kørte gennem København som en del af landbrugets demonstration, mens lovforslaget blev andenbehandlet på Christiansborg. Foto: Jørgen Ahler.
Omkring 300 traktorer kørte gennem København som en del af landbrugets demonstration, mens lovforslaget blev andenbehandlet på Christiansborg. Foto: Jørgen Ahler.

Anton Monberg går på hovedforløb 1 på Bygholm Landbrugsskole. Han har valgt uddannelsen, fordi han synes, landbruget er spændende. Drømmen om en dag at eje sin egen gård tør han dog ikke længere regne med.

Landbrugets protester fortsætter
Se også:

Landbrugets protester fortsætter

- Nej, det tror jeg ikke. Ikke hvis jeg gerne vil have mit eget. Jeg er bange for at starte mit eget landbrug, siger han.

Han frygter at investere alt i en bedrift og få år senere opdage, at nye krav gør det umuligt at fortsætte.

På Christiansborg Slotsplads demonstrerede Alexander Bennesgaard sammen med tusindvis af andre. Han frygter, at nye krav vil gøre det svært at planlægge og investere i en fremtid som landmand. Foto: Jørgen Ahler.

Brug for mere tid

Alexander Bennesgaard arbejder på en griseejendom tæt ved Thisted Bredning. Her frygter han, at de kommende kvælstofkrav vil gøre det vanskeligere og dyrere at dyrke foder til grisene.

- Det må vi jo se til, men lige nu ser det da ikke for godt ud, siger han om sin egen fremtid i erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tusindvis af landmænd, landbrugselever og ansatte i følgeerhvervene samledes tirsdag på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod gødskningsloven L5. Foto: Jørgen Ahler.
Tusindvis af landmænd, landbrugselever og ansatte i følgeerhvervene samledes tirsdag på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod gødskningsloven L5. Foto: Jørgen Ahler.

Usikkerheden gør det samtidig svært at vide, hvad unge landmænd skal investere i, og hvilke ejendomme det giver mening at overtage.

Både Alexander Bennesgaard og Anton Monberg understreger, at de ønsker rent drikkevand og rene fjorde. Men de efterlyser mere tid og større sikkerhed for, hvilke konsekvenser reglerne får ude på de enkelte bedrifter.