Foran flere tusinde demonstranter og med traktorer i baggrunden gik formanden for Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen, på scenen foran Christiansborg.

- Jeg har aldrig demonstreret før, det er ikke min person. Men situationen efterlader mig uden valg. L5 er en bemyndigelseslov til ministerens frie disposition og bygget på håbløsemodeller, manglende faglighed og med enorme økonomiske konsekvenser, sagde formanden i sin tale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For ham vækker den situation, som de danske landmænd står i lige nu, minder om minksagen.

Klar til 300 traktorer og flere tusinde demonstranter
Se også:

Klar til 300 traktorer og flere tusinde demonstranter

- Det her er bare mange gange større.

Niels Hauge frygter for lækage, som følger med reduktionsmålene. og kaldte i sin tale landmændene for tandhjul i et stort apparat.

- Vi ønsker alle et godt miljø til kommende generationer, men at fortsætte samme enegang med mere af de samme virkemidler giver kun tab. På 40 år har vi halveret udledningen fra land til vand. Det har hverken medført flere fisk eller bedre miljø - det har skabt strukturudvikling og et vanvittigt bureaukrati, sagde formanden for fortsatte:

- Der skal nye boller på suppen, med fokus på alle faktorer. Også de politisk ubelejlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkring 300 traktorer deltog i dagens demonstration. Foto: Jørgen Ahler.
Omkring 300 traktorer deltog i dagens demonstration. Foto: Jørgen Ahler.

Niels Hauge Mikkelsen refererede til den rapport om Vejle Fjord, som Bæredygtigt Landbrug fik lavet, og som viste medicinrester af mange slags i vandet. Fisk på lykkepiller kaldte han det.

- Om lidt vil hver af de politiske partier hver især tilkendegive, om de rækker os hånden og stemmer imod, eller om de stikker os en fyreseddel, ved at stemme for. Jeg er enormt stolt af at kunne se sammenholdet i dag, hvor vi står skulder ved skulder, medarbejdere og virksomheder sammen om faglighed og respekt - også for hinanden.

Maskinfolk demonstrerer med landmændene: Vi bakker vores kunder op
Se også:

Maskinfolk demonstrerer med landmændene: Vi bakker vores kunder op

Politikerne ønsker vækst og fremdrift, men deres manglende faglighed giver det modsatte resultat, mente formanden.

- Hvem gavner det, at made in Denmark erstattes af made in China.?Er politikere vildledt? Har rådgiverne ikke vejledt med ordentligt med det komplette billede, spurgte han.

- Her er et praktisk gratis råd til at håndtere L5, sagde han, og rev sin tale midt over, mens der var store klapsalver fra hele forsamlingen på Slotspladsen.