At Danmark skal overholde Vandrammedirektivet og nå fastsatte miljømål er et faktum, og det kan der som sådan ikke rykkes ved.
Men den indsats, som skal få Danmark i mål, skal ifølge direktivet bygge på et tilstrækkeligt fagligt og økonomisk analysegrundlag, og derfor kan kvælstofreguleringen i form af lovforsalg L5 være i strid med EU-retten.
Sådan er buskabet i et fælles høringssvar fra en rærre større lanmdbrug, godser og advokater. En liste der blandt andre tælder Tjee Gods, Ausumgaard og Tybjerggaard samt Advokatfirmaet Strauss og Garlik. Den fulde liste af underskrivere kan ses i faktaboksen.
I høringssvaret peger parterne på, at de mål, som EU-fastsætter er bindende, og at de løsninger, der vælges af medlemslandende, skal være af en art hvor det skal "kunne forklares og dokumenteres, at løsningen virker, ikke går videre end nødvendigt og ikke påfører erhverv og lokalsamfund urimelige byrder"
Indenfor den ramme har parterne tre store ankepunkter.
Proportionalitet
Det første ankepunkt i høringssvaret af valget af NUAR-beregneren, retentionskort, kvoitefordeling, kvotehandel og manglende mulighed for at klage samt tidsplanen og sanktionsmodellen.
Det valg er nemlig nationalt, og derfor skal Danmark ifølge parterne kunne dokumentere at de valg er nødvendige, rimelige og i overensstemmelse med EU-retten. Og her kommer staten i problemer, mener parterne.
"Miljørapporten oplyser imidlertid direkte, at der ikke er udarbejdet alternativer til den valgte plan, fordi UMR udspringer af en politisk aftale. Det eneste beskrevne alternativ er nulalternativet. Det er vanskeligt at forene med miljøvurderingsdirektivets krav om, at rimelige alternativer skal identificeres, beskrives og vurderes, og at offentligheden skal have en tidlig og effektiv mulighed for at udtale sig, inden planen vedtages. En politisk aftale kan fastlægge retningen, men den kan ikke i sig selv dokumentere, at den valgte gennemførelse er nødvendig og proportional. Det kræver viden om både modellens pålidelighed og de byrder, den påfører", skriver de.
Usikkert grundlag
Dernæst peger parterne på, at grundlaget for mode, data og tid ikke giver sikkerhed nok til den danske landmand.
Modeller i sig selv er ikke et problem, påpeger de. De er nødvendige, i megen regulering anerkender parterne.
Men det kan give problemer, når et beregnet resultat får direkte indflydelse på en kvælstofkvote, og kan give sanktioner - uden at beregningen er gennemsigtig og mulig rent praktisk at efterprøve.
"Den enkelte marks udledning bliver ikke målt. NUAR-beregneren estimerer udvaskningen fra rodzonen på baggrund af blandt andet afgrøde, kvælstoftildeling, virkemidler, jordbund og afstrømning. Derefter anvendes retentionen til at beregne, hvor meget kvælstof der forventes at nå kystvandet.5 Nogle input kommer fra landmandens egne indberetninger, mens andre kommer fra myndighedernes kort, kategorier og standardværdier. I praksis sammenlignes dermed en modelberegnet udledning med en kvote, som også bygger på modeller og fordelingsprincipper", hedder det i høringssvaret, hvor det anerkendes, at det kan være en fin reguleringsform, hvis landmanden kan se og kontrollere hele regnestykket.
Sådan vurderer parterne dog ikke, at det hænger sammen.
"Miljørapporten oplyser eksempelvis, at datagrundlaget for retentionskortet ikke kan understøtte en sikker kortlægning på én hektar, og at usikkerheden ikke kan vurderes på denne skala. Resultaterne samles derfor i områder på mindst cirka 50 hektar. Alligevel indgår retentionen i beregningen af den enkelte mark, og flere retentionsværdier på samme mark sammenregnes som et vægtet gennemsnit", står der i høringssvaret som peger på, at det giver en risiko for at:
"... det endelige marktal fremstår mere præcist, end de bagvedliggende data kan bære. Høringsmaterialet viser ikke den samlede usikkerhed i hele beregningskæden, et usikkerhedsinterval for den enkelte mark eller en klar tolerance for mindre overskridelser, der kan ligge inden for modellens usikkerhed. Landmanden er samtidig forpligtet til at rette egne indberetninger, hvis de ikke svarer til de faktiske forhold.8 Samtidig fremgår det ikke hvordan landmanden kan få rettet en forkert retentionsværdi, oplandsplacering, perkolationsværdi eller systemberegning. Den almindelige administrative klageadgang er desuden afskåret selv om en overskridelse kan føre til kvotenedskrivning og bøde, og visse kontrolresultater og vedtagne bødeforelæg kan offentliggøres med virksomhedens navn."
Og det giver altså i følge parterne en tydelig ubalance, hvor landmanden hæfter for sine egne oplysninger, men ikke på samm, måde har adgang til at få prøvet myndighedernes oplysninger.
"Et retssikkert system bør som minimum give virksomheden en markvis beregningsoversigt med alle input, kortversioner, mellemregninger og kendte usikkerheder samt en reel adgang til fejlrettelse og uafhængig prøvelse", lyder anken.
Det problem bliver ikke mindre af at høringsfristen var 27. august, mens grænserne først offentliggøres senest 1. december mens reglerne træder i kraft 1. januar 2027.
Det betyder ifølge parterne bag høringssvaret, at høringen sker inden de berørte kan se de konkrete grænser, det drejser sig om. Endvidere kommer grænserne desuden på et tidspunkt hvor vinterafgrøder kan være etableret, sædskifte fastlagt og aftaler om foder, forpagtning og gødning indgået.
"Man kan ikke med rimelighed kræve, at landmanden planlægger efter et kort, som endnu ikke er offentliggjort. En regel skal kunne forstås og indgå i driften, før der sås, investeres og indgås aftaler. Ellers bliver reguleringen først fuldt synlig, efter at de handlinger, som den regulerer, allerede er foretaget. Selv hvis en modelbaseret regulering i princippet kan være egnet til at nå miljømålet, er proportionalitetsvurderingen derfor ikke afsluttet. Det skal også være belyst, om de økonomiske og strukturelle byrder står i rimeligt forhold til den forventede miljøgevinst", skriver parterne.
Manglende belysning af bæreevne
Og det leder til parternes tredje anke. For myndighederne har ikke i tilstrækkelig grad belyst omkonstningerne eller bedrifternes bæreevne. De skriver at beregningsmaterialet:
"oplyser selv, at beregningerne er foreløbige. De bygger blandt andet på, at kvoter kan handles ubegrænset uden transaktionsomkostninger, at den eksisterende husdyr- og grovfoderproduktion opretholdes, at virksomhederne ikke skifter bedriftstype, og at den forventede strukturudvikling ikke indgår. Der tages heller ikke højde for blandt andet de kommende klimaafgifter på husdyr og kulstofrige lavbundsjorder."
De peger på at alle regler mødes samlet, og ikke enkeltvist, og at det derfor ikke giver mening at isolere virkningen af loven.
For alle regler og krav rammer bedrifterne på den samme likviditet, låneevne, indtjening og investeringskapacitat. Og derfor kan en isoleret omkostningsberegning ikke vise, om den samlede belastning rent faktisk er økonomisk bæredsygtigt.
Myndighederne har i stedet valt primær at beregne "omkostninger og ændringer i dækningsbidraget pr. hektar. Det undersøges ikke, hvor mange bedrifter der har den nødvendige likviditet, hvordan gældsbelastede virksomheder påvirkes, hvem der kan finansiere omstillingen, eller hvor mange der risikerer et negativt resultat, produktionsnedgang eller ophør", skriver parterne og fortsætter:
"Det er en væsentlig politisk og samfundsøkonomisk konsekvens, som ikke kan reduceres til et gennemsnitstal. Det bør undersøges, hvilke bedriftstyper og størrelser der rammes hårdest, hvordan generationsskifte og etablering påvirkes, og hvad færre bedrifter betyder for lokale arbejdspladser, maskinstationer, håndværkere, transport, forarbejdningsvirksomheder og kommunernes skattegrundlag"
Fem ting skal frem
På baggrund af de tre ankepunkter kræver parterne bag det fælles høringssvar derfor fem ting, som skal højne kvaliteten i loven og reglerne:
- det fulde model-, data-, kort- og usikkerhedsgrundlag offentliggøres, så beregningerne kan efterprøves uafhængigt;
- der gennemføres en supplerende offentlig høring, når de konkrete udledningsgrænser, de endelige kort og de opdaterede økonomiske beregninger foreligger;
- der indføres en realistisk overgangsperiode, hvor systemet kan afprøves, og kort- og beregningsfejl kan rettes, før fulde sanktioner anvendes;
- virksomhedernes retssikkerhed styrkes gennem en fuldstændig markvis beregningsoversigt, klare regler om fejlrettelse og adgang til uafhængig administrativ prøvelse; og
- reguleringens nødvendighed og proportionalitet dokumenteres gennem en reel vurdering af rimelige alternativer, betalingsevne, strukturvirkninger og lokale økonomiske konsekvenser.
"EU-retten forpligter Danmark til at forbedre vandmiljøet. Men miljømålet fritager ikke myndighederne fra at dokumentere, at den konkrete nationale løsning er fagligt forsvarlig, nødvendig og proportional. Landmænd skal kunne vide, hvad reglerne kræver, før de sår, investerer og indgår aftaler. De skal kunne forstå, hvordan deres udledning er beregnet, få fejl rettet og få væsentlige afgørelser prøvet. Og offentligheden skal kunne se de konkrete udledningsgrænser og de reelle økonomiske konsekvenser, før reglerne får fuld virkning", afsluttes høringssvaret.





