Søren Søndergaard tog fat på mange af de følelsesmæssigt svære ting, som rammer hans medlemmer, hvis regeringens kvælstofregulering bliver en realitet.

Han fortalte om en oplevelse hjemme på gården, da han havde besøg af sin planterådgiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skulle forsøge at lave en opdateret markplan for 2027. Det opgav vi, og på vej ud på gårdspladsen fortalte han mig, at han skulle på kursus i krisehåndtering. Fordi, som han sagde: "Flere af dine kollegaer græder, Søren, når vi taler sammen ved køkkenbordene".

Synlig opbakning fra medarbejdere og 10 firmabiler
Se også:

Synlig opbakning fra medarbejdere og 10 firmabiler

Søren Søndergaard fortalte om oplevelsen, fordi han mener, at vi skal tale om landbruget som de mennesker, landbruget består af.

- Ikke som et tema i en valgkamp. Ikke som noget diffust ude i de fjerne landdistrikter. Men som dem, vi er. Det, vi kan. Og det, vi står for, sagde han og fremhævede flere gange, at det kun tager et øjeblik at nedbryde det fødevareerhverv, som generationer af forfædre har bygget op, og som landmænd håber at give videre til næste generation.

Katastrofal

Han sagde, at det ikke handler om en regnearksøvelse ved et skrivebord i København, men det handler om blod, sved og tårer ved køkkenborde rundt om i hele Danmark.

Han kaldte konsekvenserne af den nuværende politiske kurs katastrofal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planteavler: At skulle reguleres så hårdt fra det ene år til det andet, er urent trav
Se også:

Planteavler: At skulle reguleres så hårdt fra det ene år til det andet, er urent trav

- Vi står som landmænd, som fødevareerhverv - og i landdistrikterne - over for et af de mest faretruende scenarier i erhvervets historie. Danmark har fået en regering, som ud fra dens ageren at dømme enten ikke forstår konsekvenserne af, hvad den foreslår på landbrugsområdet. Eller også er den simpelthen ligeglad og er parat til med vidt åbne øjne at ofre Danmarks førerposition på fødevareområdet på symbolpolitikkens alter, sagde Søren Søndergaard blandt andet.

Stolthed

Søren Søndergaard benyttede sin tale i Odense til at slå fast, at uanset, om man er elev, medarbejder eller virksomhedsleder, så har man ret til at være stolt af det, der er opnået i dansk landbrug.

- Men alt det, som generationer af danske landmandsfamilier har bygget op, kan I politikere brænde ned på en enkelt valgperiode. Rundt om i landbruget er investeringer, byggeri og forbedringer mange steder gået i stå. Generationsskifter er sat på pause. Det samme er flere lokale treparter. Men dem, der burde trykke på pauseknappen hurtigst muligt, er regeringen.

Ølandsgaarden til krisemøde: Det er en sindssyg situation, vi står i
Se også:

Ølandsgaarden til krisemøde: Det er en sindssyg situation, vi står i

Hvis Folketinget gennemfører L5, altså den lov, som er lagt frem på kvælstofområdet, og vedtager et nationalt sprøjteforbud uden erstatning til de landmænd, der uforvarende rammes af det, vil det sætte gang i en negativ dominoeffekt, som begynder hos os, men som spreder sig til hele landet. For det første vil det få alvorlige konsekvenser for danske landmænd. For det andet vil det ramme fødevarevirksomhederne, fordi man leger russisk roulette med hele deres råvaregrundlag.