Ole Lindberg og Torben Pedersen, indehavere af firmaet ProMilking i Viborg, havde taget medarbejdere og 10 firmabiler med til Odense for at bakke op om Landbrug & Fødevarers store protestmøde i SJF Bank Arena.

Virksomheden dækker det halve af Jylland med malkeanlæg fra Boumatic og SAC, og indehaverne mærker tydeligt, hvordan kvælstofreguleringen har påvirkket mange landmænds investeringsplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever, at store projekter med fremtidssikrede stalde til 1.000 køer og opefter afhænger af de politiske beslutninger, og vi er derfor bekymrede for fremtiden, siger Ole Lindberg.

Hele familien til stormøde: Vi vil reguleres på fakta ikke gisninger
Se også:

Hele familien til stormøde: Vi vil reguleres på fakta ikke gisninger

De to indehavere har valgt at bakke synligt op om L&F-mødet.

Ikke fordi, de tror, at det flytter ret meget, for det ser ud til, at gødskningsloven stemmes hjem, også selvom flere Venstre-medlemmer har sagt fra de seneste dage. Men fordi de ønsker at være med til at skabe opmærksomhed om sagen i den brede befolkning.

Gødskningsloven er det borgerlige Danmarks fallit
Se også:

Gødskningsloven er det borgerlige Danmarks fallit

- Vi har kun hørt om gødskningsloven i fagmedier. Det er som om alle andre medier har været fyldt med Dolly Parton og den norske konge. Så vi håber, at mødet i dag kan være med til at skabe opmærksomhed, siger Ole Lindberg umiddelbart inden, han og medarbejderne skal ind til mødet.