Bæredygtigt Landbrug blev oprettet i 2010, i protest mod Grøn Vækst, som var udarbejdet i samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Venstre. Vi fik dengang stoppet lovene, trods Landbrug & Fødevarers modstand. Ikke nok med, at vi skulle kæmpe med politikerne. Vi skulle også kæmpe mod vores egne, der ikke havde mod til at frasige aftalen.

Historien gentager sig. Landbrug & Fødevarer var med at til lave den grønne trepart. Treparten er grundlaget for den lov, som nu vil ødelægge landbrugslandet Danmark for evigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er derfor tale om hykleri af den værste skuffe, når L&F mandag samler landbruget til møde i Odense. L&F har gennem sit arbejde i den grønne trepart været med at lave grundlaget for gødskningsloven. Om det er på grund af uvidenhed, eller det der er værre, vides ikke. Det var dog forudsigeligt, at det ville ende sådan.

Gødskningsloven er det borgerlige Danmarks fallit
Se også:

Gødskningsloven er det borgerlige Danmarks fallit

Hvis du vil sige fra over for gødskningsloven, bør du selvsagt også melde dig ud af den forening, der har været medvirkende til loven.

Det er ikke rimeligt at kritisere politikerne for at vedtage en lov, som 'landbruget' selv har nikket ja til. Hvad skal politikerne tro? Vi vil have, at de siger fra over for en lov, som 'landbruget' selv har været med til udarbejde. Det er en urimelig situation at sætte politikerne i.

Vi ligger som vi har redt i landbruget. Vi kommer alle til at betale prisen for vores naivitet og dumhed.