Landbrugets repræsentanter i Trepart Vidå-Kruså melder sig nu i koret rundt om landet, der sætter arbejdet i de lokale grønne treparter på pause. Beslutningen er truffet af repræsentanterne fra Spiras, LHN og Familielandbruget.

Baggrunden er den voksende usikkerhed om de vilkår, som landbruget står over for - ikke mindst som følge af kvælstofaftalen, der netop nu behandles i Folketinget, og udsigten til sprøjteforbud på sårbare landbrugsarealer, skriver Spiras i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med kvælstofaftalen, som netop nu behandles i Folketinget, og med udsigten til et sprøjteforbud er der opstået alt for store usikkerheder omkring det videre arbejde i Den Grønne Trepart. Landmændene kan ikke længere se sig selv i arbejdet. Derfor sætter vi nu arbejdet på pause, siger Michael Schmidt-Michelsen, medlem af Trepart Vidå-Kruså og bestyrelsesmedlem i Spiras.

Han understreger, at beslutningen er truffet lokalt af landbrugets repræsentanter. Den er ikke dikteret af de organisationer, de repræsenterer.

Landboforening trækker sig fra trepart i protest mod regeringen
Se også:

Landboforening trækker sig fra trepart i protest mod regeringen

Praksisnære løsninger

- Det her er ikke noget, som er kommet ovenfra. Vi skal kunne se lodsejerne i øjnene. Vores mål har hele tiden været at finde og medvirke til praksisnære løsninger gennem et stærkt lokalt samarbejde. Det kan vi bare ikke levere på, når staten undervejs ændrer forudsætningerne og samtidig skaber så stor usikkerhed om vores eksistensgrundlag som landmænd, siger Michael Schmidt-Michelsen.

Landbrugets repræsentanter gik ind i trepartsarbejdet med et ønske om at bidrage konstruktivt til den grønne omstilling og finde lokale løsninger i samarbejde med kommuner, myndigheder og øvrige parter.

Landboforeninger slår alarm: Sæt kvælstofreguleringen på pause
Se også:

Landboforeninger slår alarm: Sæt kvælstofreguleringen på pause