Normalt holder den danske importør og forhandler af landbrugsmaskiner, WekoAgro, sig ude af den politiske debat.

Men i et opslag på Facebook oplyser virksomheden nu, at de deltager i demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 1. september i forbindelse med den kommende kvælstofregulering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle emner rækker længere end maskiner og markdrift. For os handler det ikke om partipolitik. Det handler om de mennesker, vi arbejder sammen med hver eneste dag, lyder det i opslaget.

BL kalder til demo: Staten fyrer halvdelen af danske landmænd
Se også:

BL kalder til demo: Staten fyrer halvdelen af danske landmænd

Det er Bæredygtigt Landbrug, der vil samle landmænd, følgeerhverv og alle, der vil kæmpe for dansk fødevareproduktion til demonstration foran Christiansborg i forbindelse med, at Folketinget skal andenbehandle gødskningsloven.

- Vi ser frem til en dag med sammenhold, dialog og fokus på fremtiden for dansk landbrug. Og vi håber at møde mange af vores kunder og samarbejdspartnere på Christiansborg Slotsplads den 1. september, lyder det fra WekoAgro.

Virksomheden påpeger, at de følger udviklingen i rammevilkårene for dansk landbrug tæt.

Oprør fra Landet: Det bliver 200 gange værre end minkskandalen
Se også:

Oprør fra Landet: Det bliver 200 gange værre end minkskandalen

- Når der træffes beslutninger, som kan få stor betydning for produktionen af fødevarer i Danmark, mener vi, at det er vigtigt at vise opbakning til den branche, som vi og vores kunder er en del af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om flere medarbejdere deltager i demonstratione er der dog stadig åben i forretningen og på telefonen.