Brancheforeningen Dakofo advarer om, at den kommende kvælstofregulering kan få langt større konsekvenser på produktion af end hidtil belyst.
En analyse peger på et potentielt tab i den danske kornproduktion på knap 1,8 millioner ton.
Tabet kan vende Danmark fra kornproducerende nation til nettoimportør og samtidig presse produktionen af blandt andet brødhvede, raps og danske proteinafgrøder, lyder vurderingen fra Dakofo.
Konsekvenserne stopper ikke ved markkanten, men kan brede sig gennem hele fødevarekæden og gøre danske forbrugere mere afhængige af råvarer fra udlandet, skriver Dakofo i en pressemeddelelse.
Dakofos beregninger, baseret på Seges' opgørelser over det potentielle brakbehov, viser, at omkring 275.000 hektar af det nuværende kornareal isoleret set kan blive taget ud af produktion, hvis afgrødefordelingen fastholdes.
Fødevareforsyning
Med et gennemsnitligt udbytte på 6,5 ton pr. hektar svarer det til et produktionstab på knap 1,8 millioner ton korn. Det skal ses i forhold til, at det danske forbrug af korn er på godt 8 millioner ton om året.
- Det er vigtigt, at politikerne forholder sig til, hvad reguleringen betyder for vores produktion og forsyning med fødevarer. Når vores beregninger viser et potentielt tab på knap 1,8 mio. ton korn, er det ikke en mindre justering. Det er en grundlæggende ændring af vilkårene for en hel dansk værdikæde, siger Emil Dalsgaard Hansen, direktør i Dakofo.
Dakofos analyse peger på, at produktionstabet kan blive så stort, at Danmark fremover bliver nettoimportør af korn. Det har betydning langt ud over landbruget.
De danske landbrugsvirksomheder risikerer at blive mere afhængige af korn, der skal transporteres til Danmark fra andre lande. Og for den almindelige dansker kan det betyde, at en større del af råvarerne bag blandt andet brød og mel vil være afhængig af internationale forsyningskæder og verdensmarkedspriser. Det ændrer grundlæggende på vores forsyningssikkerhed og gør Danmark mere sårbart over for for eksempel dårlige høstår i andre lande, krig, handelspolitiske konflikter eller problemer med transport og logistik.
- Når vi reducerer den danske produktion, forsvinder behovet for korn jo ikke. Vi flytter en del af forsyningen til udlandet. For forbrugeren betyder det, at en større del af vores helt basale fødevareforsyning bliver afhængig af, om kornet er tilgængeligt på verdensmarkedet - og til hvilken pris. Det mener vi bør indgå langt tydeligere i vurderingen af reguleringen, siger Emil Dalsgaard Hansen.
Brødhvede er udfordret
Brødhvede er blandt de afgrøder, Dakofo vurderer vil blive særligt udfordret.
Danmark er allerede i dag afhængig af import for at dække behovet for brødhvede af den nødvendige kvalitet. Ifølge materialet bag Dakofos analyse er omkring 50-70 procent af hveden i dag dansk, afhængigt af kvalitetskrav og anvendelse.
Den nye regulering kan gøre det vanskeligere at dyrke hvede med den kvalitet, som for eksempel møller og fødevarevirksomheder efterspørger.
- Vi importerer allerede brødhvede, fordi den danske produktion ikke altid kan levere tilstrækkelige mængder i den nødvendige kvalitet. Hvis reguleringen gør det endnu vanskeligere at producere brødhvede herhjemme, vil en større del af råvaren til vores brød skulle findes uden for Danmark. Det er svært at se som en styrkelse af dansk fødevareproduktion, siger Emil Dalsgaard Hansen.
Planteprotein
Samtidig har den danske regering en politisk ambition om at udvikle en større dansk produktion af planteprotein. Her risikerer kvælstofreguleringen at trække i den modsatte retning.
Dakofos beregning viser et potentielt fald på godt 1/3 af det nuværende areal med bælgplanter alene som direkte konsekvens. Arealet med raps forventes at falde med op til en 1/4.
- Fra Dakofas side efterlyser vi en samlet konsekvensvurdering af kvælstofreguleringen. En model, der reducerer vores fælles fødevareproduktion markant og øger behovet for import fra andre lande, risikerer at skabe nye problemer. Reguleringens konsekvenser bør belyses ordentligt, før politikerne gennemfører noget med så vidtrækkende effekter, siger Emil Dalsgaard Hansen.
