Den 1. august var det 40 år siden, Steen Lundgaard efter afsluttet uddannelse som agroingeniør blev ansat på Landboorganisationernes Maskin- og Bygningsrådgivning i Vildbjerg.

Og lige siden har han været ansat i dansk landbrugsrådgivnings tjeneste - ganske vist med forskellige virksomhedsnavne på visitkortet, selvom han egentlig aldrig skiftede job - det var virksomhederne, der fusionerede eller skiftede navn - eller deres opgaver blev overtaget af en anden virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Landboorganisationernes Maskin- og Bygningsrådgivning i Vildbjerg var han ansat frem til 31. december 2003, da virksomheden fusionerede med Bygnings- og Maskinkontoret i Randers og Viborg og blev til Byggeri & Teknik. Her var han ansat indtil virksomheden blev afviklet i slutningen af 2025, og herefter fortsatte han i lighed med mange af sine kollegaer i FHAgro ApS, hvor han fortsat er ansat.

Bygningskonsulent hædret med sjælden medalje
Se også:

Bygningskonsulent hædret med sjælden medalje

De mange års tro tjeneste en nu blevet belønnet med Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje for tro tjeneste, som blev overrakt af landhusholdningsselskabets præsident, proprietær Troels Holst, Vrejlev Kloster. Det skete ved en højtidelighed hos Steen Lundgaards nuværende arbejdsplads FH Agro.

Kundernes mand

Trods de mange omvæltninger rundt om Steen Lundgaard, fortsatte han med at kæmpe for sine kunder. Det har blandt andet handlet om svinestaldsindretning, boliger, byggestyring og bygherrerådgivning.

Fra venstre ses landhusholdningsselskabets præsident, proprietær Troels Holst, Vrejlev Kloster, Steen Lundgaard og Flemming Hedegaard. Foto: Privat.
Fra venstre ses landhusholdningsselskabets præsident, proprietær Troels Holst, Vrejlev Kloster, Steen Lundgaard og Flemming Hedegaard. Foto: Privat.

- Og han har brugt utrolig meget tid på skadesopgørelser for både privatkunder og landbrugskunder efter brand-, vand-, eller stormskader, sagde direktør Flemming Hedegaard fra FH Agro.

I dag skriver Byggeri & Teknik sidste kapitel
Se også:

I dag skriver Byggeri & Teknik sidste kapitel

I sin tale fremhævede Flemming Hedegaard blandt andet også, at Steen Lundgaard er en stor kapacitet, som både hjælper nye og gamle kollegaer og også har præget og delt viden med kollegaer i hele dansk landbrugsrådgivning.