Der er et stærkt politisk ønske om at indføre en miljøregulering af landbruget, der kan sidestilles med reguleringen af industrivirksomheder. Det vil sige, at der beregnes værdier for tabet af kvælstof fra landbrugsjorden, som kan sidestilles med grænseværdier for spildevandsudledning fra industrien.
For at kunne producere et tal for udvaskning fra de enkelte marker og dermed imødekomme det politiske ønske om et "udledningstal" i den nye regulering, har man været nødt til at gå på kompromis med almindelig faglig og videnskabelig viden om planteernæring og udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord. De to matematiske modeller, der danner grundlaget for den nye kvælstofregulering, er derfor meget upræcise i forhold til de faktiske tab af N fra landbrugsjorden.
Hvilke faktorer er afgørende for udnyttelsen af næringsstofferne?
Afgørende for udnyttelse og tab af næringsstoffer fra landbrugsjorden, uanset afgrøde og jordtype, er koncentrationen af næringsstoffer i rodzonen. Hvis koncentration er lavere end planternes behov, koster det udbytte, og hvis koncentrationen er højere end planternes behov, er der risiko for udvaskning af næringsstoffer og udvikling af lattergas. De faktorer, der afgør koncentrationen af næringsstoffer i rodzonen er:
· Udbytte
· Gødningsmængde
· Tildelingsmængder og tildelingstidspunkter
· Kemisk form af de næringsstoffer, der anvendes
De to formler, der anvendes i den nye gødningsregulering indeholder, bortset fra en differentiering mellem efterårs- og forårsudbragt gødning, ingen af ovenstående faktorer. Modellerne beregner derfor nogle meget generelle og upræcise værdier, der afviger meget fra de faktiske tab på markniveau.
Gødningspraksis
Hvor stor kan afvigelsen være?
I et fireårigt forsøg udført af VKST i Holeby med almindelig gødningspraksis til vinterhvede blev N-udnyttelsen/tabet af N beregnet.
I gennemsnit blev der i forsøgene beregnet et N-overskud på 27 kg/ha. Hvis vi tillægger et bidrag fra luften på 12 kg per ha, får vi et gennemsnitligt tab på knapt 40 kg/ha. Alt efter forfrugt, jordtype mv. ligger denne værdi mellem 15 og 25 kg/ha lavere end den modelberegnede udvaskning. Det giver en gennemsnitlig fejlberegning på godt 30 pct.
Der er naturligvis også situationer, hvor de matematiske modeller fremkommer med tal, der ligger tættere på det faktiske tab af N fra landbrugsjorden. Overordnet må man dog sige, at en modelberegning, der kan regne op til 30 pct. forkert, ikke kan beskrive den reelle udvaskning fra landbrugsjorden og derfor ikke danne grundlag for regler for gødningsanvendelse i Danmark.
