Når sukkerfabrikken i Nakskov snart lukker, vil der kun være en enkelt dansk sukkerfabrik tilbage - den i Nykøbing Falster - og dermed skrives der endnu et markant kapitel i dansk sukkerhistorie, hvor fabrikken i Nakskov har været helt central, siden den blev opført i 1882 af De Danske Sukkerfabrikker.
Dyrkning og forarbejdning af sukkerroer har i 150 år været lollandsk kulturhistorie og en slags lollandsk DNA med fabrikker spredt ud over øen. Da der var flest, var der fabrikker i Maribo, Sakskøbing, Nakskov og ved Holeby.





