- Vi har leveret til løsningerne - nu risikerer Folketinget at gøre dem umulige at gennemføre, lyder det fra landbrugets repræsentanter i den lokale trepart for Ringkøbing Fjord.
Det lokale trepartsarbejde bygger på frivillighed og tillid. Men nye nationale krav gør det ikke troværdigt at fortsætte på samme grundlag, lyder begrundelsen.
Landbrugets repræsentanter i den lokale trepart for Ringkøbing Fjord, Leif H. Nørgaard og Jacob Spangsberg, har besluttet at sætte deres deltagelse på pause.
De tre repræsentanter ønsker ikke at medvirke til at skabe et billede af, at trepartsarbejdet kan fortsætte uændret, når de nationale rammer samtidig ændrer forudsætningerne for de frivillige løsninger.
Landbruget har gennem flere år deltaget aktivt og bidraget til Kystvandrådets faglige arbejde omkring Ringkøbing Fjord, skriver Herning-Ikast Landboforening i en fælles pressemeddelelse.
Siden har landbrug, kommuner og øvrige parter lagt et stort arbejde i ambitiøse omlægningsplaner. Men grundlaget er ikke det samme længere.
En ny udledningsbaseret regulering, hvor landbruget reguleres til braklægningspunktet, er på vej, et nationalt sprøjteforbud er varslet, og der er fortsat usikkerhed om kompensationen.
- Vi har været med til at opbygge et stærkt, lokalt samarbejde, fordi vi tror på løsninger, der virker i praksis. Men vi kan ikke stå på mål for, at arbejdet fortsætter som hidtil, når staten ændrer forudsætningerne undervejs, der er så alvorlige, at de fjerner vores eksistensgrundlag som landbrug. Derfor sætter vi vores deltagelse på pause, siger Leif H. Nørgaard, formand for Herning-Ikast Landboforening.
Mandag meddelte Agillix og Fjordland at formandskabet for de lokale treparter i Nordlige Kattegat og Skagerrak, Limfjorden og Mariagerfjord er sat på pause.
Frivillig aftale kræver fast grundlag
Landmænd har åbnet døren, lagt kortene over deres jorde på bordet og været villige til at drøfte, om arealer, der har været en del af bedriften i generationer, kan bruges på en anden måde. Den beslutning kræver, at de kan gennemskue konsekvenserne og have tillid til, at vilkårene ikke ændres undervejs. Når beregninger, krav og økonomiske vilkår flytter sig, bliver det vanskeligere at træffe langsigtede beslutninger. Og konsekvensen kan blive den modsatte af den ønskede: Hvis reguleringen tvinger landmænd til at holde fast i jorden for at bevare produktionen på resten af bedriften, bliver der mindre jord til de frivillige projekter.
- Vi kan tegne nok så mange projekter ind på et kort. Men hvis de statslige krav betyder, at vi får brug for jorden på vores egene bedrifter, bliver projekterne aldrig til virkelighed. Det er den modsætning, vi er nødt til at reagere på, siger Jacob Spangsberg, formand for Vestjysk Landboforening.
Leif H. Nørgaard og Jacob Spangsberg understreger, at pausen ikke er en kritik af kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening eller de øvrige deltagere. Tværtimod har parterne omkring Ringkøbing Fjord vist, at vi lokalt kan samarbejde om en vanskelig opgave og finde løsninger, der skal fungere i virkeligheden.
- Vi forlader ikke bordet. Men vi kan heller ikke fortsætte, som om de statslige rammer ikke har ændret forudsætningerne. Når der igen er et klart og troværdigt grundlag, er vi klar til at genoptage arbejdet, siger Leif H. Nørgaard og Jacob Spangsberg.
Sat på pause
Pausen gælder Leif H. Nørgaards og Jacob Spangsbergs deltagelse i den lokale trepart. De forlader ikke samarbejdet og står fortsat til rådighed for dialog. De ønsker at vende tilbage, når rammerne igen er klare og holdbare, så landmændene kan træffe langsigtede beslutninger i tillid til, at forudsætningerne holder.
Landbrug & Fødevarer har samtidig tilkendegivet, at organisationen bakker op om både lokale repræsentanter, der fortsætter arbejdet, og de, der nødtvunget sætter deres deltagelse på pause på grund af den aktuelle usikkerhed.
