Nordvestjylland Brandvæsen har hele nattten og er fortsat brandvagt efter en brand i en kalvestald ved Lemvig mandag aften.

Da brandvæsenet rykkede ud til branden, var landmanden, hans familie og medarbejdere i fuld gang med at tømme stalden for kalve og lukke dem ud på en nærliggende mark. I alt 50 kalve blev reddet ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Branden opstod i en bygning fyldt med halm og maskiner, som stod i brand, da vi kom til stedet. Bygningen lå lige op ad bygningen med kalvene, så der var risiko for at ilden ville sprede sig. Men ved hurtig indsats lykkedes det at redde kalvene ud, fortæller Anders Dahl Jensen, vicedirektør hos Nordvestjyllands Brandvæsen.

Nabo sprang til med vandvogn, minilæsser og gravearbejde ved markbrand
Se også:

Nabo sprang til med vandvogn, minilæsser og gravearbejde ved markbrand

Branden i halmen udviklede så meget strålevarme, at der var risiko for spredning til en silo fyldt med korn, som stod få meter fra bygningen med halm.

Beredskabet måtte i flere timer køle siloen ned med vand for ikke at risikere spredning af ilden.

Beredskabet besluttede hurtigt at lade halmen brænde ud.

- Vi kunne ikke redde halmen, men begrænse ilden i at sprede sig til de øvrige bygninger og siloen, fortæller Anders Dahl Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er endnu ikke helt klart, hvordan branden er opstået.