En hektar med danske kål, løg, porrer eller salater.
Og ved siden af: Op til seks hektar jord, som producenten skal råde over, og braklægge, for at kompensere for dyrkningen af den ene hektar grøntsager.
Det skriver Danske spiseløg's avlerforeningen i en pressemeddelse og forsætter:
For produktionen af danske grøntsager bliver konsekvenserne enorme. Frilandsgrøntsager udgør kun ca. 0,4% af Danmarks samlede dyrkede landbrugsareal. Alligevel risikerer produktionen at blive mødt af en regulering, der kræver betydelige ekstra arealer, øger produktionsomkostningerne og medfører omfattende administration.
- Det er rimeligt at spørge, om indsatsen står mål med den miljøeffekt, man opnår. Vi taler om en meget lille produktion, som vi risikerer at gøre urentabel eller praktisk umulig, før vi overhovedet har et tilstrækkeligt datagrundlag for de enkelte grøntsagsafgrøder, siger Foreningens formand, Jens Kristian Kjeldal.
Vi kan ikke dyrke løg med en check
Regeringen har varslet økonomisk kompensation til landmænd, der rammes af den skærpede regulering. Men de konkrete vilkår og omfang er endnu ikke kendt.
Og kompensation løser ikke det grundlæggende problem.
- Vi kan ikke dyrke løg med en check. Hvis én hektar grøntsager kræver to, fire eller seks hektar kompenserende areal, skal jorden findes i virkeligheden. Og hvor skal den komme fra?, siger Jens Kristian Kjeldal.
Konkurrencen om landbrugsjorden er allerede stor. Jord efterspørges til skovrejsning og vådområder under den grønne trepart, energiprojekter og CO₂-kompensation - samtidig med at grøntsagsproducenter allerede er afhængige af jordbytte og arealer til nødvendige sædskifter.
Produktionen kan heller ikke bare flyttes til en anden landsdel. Den er bundet til jordtyper, vanding, sædskifte, pakkerier, kølefaciliteter, specialmaskiner, medarbejdere og logistik.
Politikken spænder ben for sine egne mål
Samtidig ønsker regeringen større dansk selvforsyning med frugt og grønt, flere økologiske fødevarer og et fordoblet økologisk areal. Og frugt og grønt skal gøres billigere ved at fjerne momsen.
Kvælstofreguleringen medfører det modsatte: reducerer den danske produktion og gør danske grøntsager dyrere at producere.
Omkring 40 procent af den danske frilandsgrøntsagsproduktion er økologisk. Derfor rammer reguleringen også en produktion, som politikerne samtidig ønsker at fremme.
- Vi risikerer at regulere os til færre danske grøntsager og mere import. Det kan næppe være meningen, siger Jens Kristian Kjeldal.
Mål først
Der findes langt færre direkte målinger af kvælstofudvaskningen fra de enkelte grøntsagsafgrøder end fra de store landbrugsafgrøder. Alligevel kan reguleringen få meget store konsekvenser allerede fra 2027.
Derfor kræver grøntsagsproducenterne, at frilandsgrøntsager fritages fra den nye regulering, indtil der foreligger et tilstrækkeligt fagligt datagrundlag.
I mellemtiden skal indsatsen målrettes de løsninger, der faktisk kan fungere i grøntsagsproduktionen.
- Vi arbejder allerede med efterafgrøder, mellemafgrøder, undersåning - og med højteknologisk udstyr, for at holde på kvælstoffet og minimere udvaskningen. Lad os måle effekten, udvikle metoderne yderligere og få dem bredt ud til hele erhvervet. Vi har brug for opbakning til at gøre mere af det, der virker - ikke en klods i hjulet for dansk grøntsagsproduktion, siger Jens Kristian Kjeldal.
