Af respekt for Landbrug og Fødevares stormøde i Odense den 31. august og Bæredygtigt Landbrugs demonstration foran Christiansborg den 1. september flytter BJ-Agro nu sin sortfremvisning i Hovborg, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Den nye kvælstofregulering har meget stor betydning for vores kunder og kan få alvorlige konsekvenser for såvel kartoffelavl som dansk landbrug i almindelighed. Derfor vil vi i BJ-Agro gerne bakke op om både stormødet i Odense og demonstrationen foran Christiansborg ved at flytte vores eget arrangement, så kartoffelavlerne får mulighed for at deltage i alle tre begivenheder, hvis de ønsker det, siger Benny Jensen, direktør i BJ-Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sortfremvisningen var oprindeligt planlagt til den 1. september, men afholdes nu i stedet den 3. september fra klokken 9.00 til 13.30 på Vorbassevej 2 i Hovborg.

BL kalder til demo: Staten fyrer halvdelen af danske landmænd
Se også:

BL kalder til demo: Staten fyrer halvdelen af danske landmænd

Kvælstofregulering og skimmelstrategi

Sorts- og forsøgsfremvisningen i Hovborg er en tilbagevendende begivenhed, der hvert år samler kartoffelavlere og aktører i kartoffelbranchen hos BJ-Agro. Til årets fremvisning er hovedoverskriften netop "Ny kvælstofregulering - er der plads til kartoflerne i fremtiden?"

- Efter selve fremvisningen af forsøgsmarken samler vi alle deltagere til et oplæg om to meget aktuelle og alvorlige emner i kartoffelavlen, nemlig kvælstofregulering og skimmelstrategi fremadrettet, fortæller Benny Jensen.

L&F indkalder til stort krisemøde om regeringens landbrugspolitik
Se også:

L&F indkalder til stort krisemøde om regeringens landbrugspolitik

Udover oplægget om kvælstofregulering og skimmelstrategi vil deltagerne blandt andet kunne se de mange afprøvede sorter til både økologisk og konventionel avl, høre om regenerativ kartoffeldyrkning, biostimulanter og optimering af bladgødskning gennem planteprøver.