Det er meget langt fra første gang, at jeg, som af Jørn Rasmussen, bliver konfronteret med påstanden om, at vi i Landbrug & Fødevarer skulle have solgt ud af vores medlemmers interesser ved at indgå i den oprindelige grønne trepartsaftale.

Jeg gentager gerne: At vi skulle have accepteret eller ligefrem blåstemplet de tiltag, der lige nu foregår politisk, det er en påstand helt ude i hampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Debat: Lider Landbrug & Fødevarers top af Stockholm-syndromet?
Se også:

Debat: Lider Landbrug & Fødevarers top af Stockholm-syndromet?

Enhver der har fulgt med i landbrugspressen og vores andre udmeldinger vil derimod vide, hvor stærk afstand vi tager fra kvælstofreguleringen som den ligger og et kommende nationalt sprøjteforbud.

Det politiske makværk, vi har oplevet efter aftalen i den oprindelige grønne trepart, det bryder fundamentalt med aftalens rammer. Det har vi absolut ingen andel i. Det er kun politikernes ansvar.

Jeg forstår frustrationen bag indlægget, og man kan sagtens være uenig med os i, om det var rigtigt at gå ind i den grønne trepart.

Men ret vreden det rigtige sted hen. Mod regeringen og politikere, der med overbudspolitik kan afvikle store dele af den danske fødevareproduktion. Også den frugt- og grønt-produktion, de taler så varm om lige nu

Trepartsaftalen modarbejdes af kvælstofkrav og sprøjteforbud
Se også:

Trepartsaftalen modarbejdes af kvælstofkrav og sprøjteforbud

Jeg synes, vi der vil kæmpe for landbruget, skal vise hinanden respekt og ordentlighed - også selv om vi er uenige om strategien. Alt andet styrker kun vores modstandere i disse uger og måneder.