Regeringens nye kvælstofregulering truer både den økologiske og den konventionelle danske kartoffelproduktion.
Den nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft 1. januar 2027, skaber stor usikkerhed blandt landets kartoffelavlere. For nogle producenter kan konsekvensen blive, at op mod halvdelen af arealet skal lægges brak eller på anden måde friholdes, hvis den nuværende produktion skal fortsætte.
Det skyldes, at kartofler i den nye reguleringsmodel kan udløse et meget stort behov for kompenserende arealer, fordi kartoffelproduktionen beregnes med en høj kvælstofudledning. I praksis kan det betyde, at en kartoffelavler skal bruge store ekstra arealer uden produktion for at kunne fortsætte med at dyrke kartofler.
- Vi vil selvfølgelig passe på vores vandmiljø. Men det giver ikke meget mening, hvis konsekvensen bliver, at vi gør det så svært at dyrke kartofler i Danmark, at de i stedet importeres fra nabolande, hvor reglerne er lempeligere. Vi kan godt både passe på miljøet og producere kartofler i Danmark. Men det kræver, at reglerne bygger på et ordentligt fagligt grundlag, og at vi får tid til at omstille os, siger Carl Heiselberg, der er kartoffelavler og formand for Danske Kartoffelavlere i en pressemeddelelse.
Fremtiden afgøres nu
Allerede nu oplever kartoffelerhvervet, at usikkerheden gør det vanskeligt at planlægge næste års produktion. Og tid er afgørende i et erhverv, hvor marker, sædskifter, maskiner, kontrakter og investeringer skal planlægges langt frem.
- Det er lidt hovedrystende, at vi i en uge, hvor alle taler om mere dansk frugt og grønt, samtidig står med en regulering, der kan gøre det sværere at producere en af danskernes mest populære råvarer. Hvis vi vil have danske kartofler på middagsbordet om fem og ti år, skal vi også sikre, at der er nogen, der kan få en forretning ud af at dyrke dem, siger Carl Heiselberg.
Han påpeger, at når vi diskuterer den nye kvælstofregulering, så bør følgende spørgsmål stilles:
- Vil vi som forbrugere fortsat have mulighed for at vælge danske fødevarer - eller accepterer vi, at stadig mere af maden skal produceres andre steder?
