Bred den 19. august 2027.
Det engang så stolte danske landbrug er nu endelig overflyttet til støvsamlingen på Gl. Estrup Grønne Museum. Engang talte landbruget flere hundrede tusinder mennesker direkte beskæftiget med slidsomme arbejder som fodring, roehakning, malkning, slåning med le, tærskning af korn og andre fysisk krævende arbejdsopgaver.
Efterhånden overtog udviklingen, ofte udtænkt af progressive landmænd mere og mere de slidsomme opgaver, og mod slutningen af landbrugets historie var der meget lidt fysisk arbejde tilbage.
Til gengæld var der flittig brug af mulighederne for realkredit lån, som gav mulighed for stadig større landbrug.
Strukturudviklingen tog for alvor fart, da Danmarks Naturkommunister på mesterlig vis fik manipuleret den sidste rest af kampgejst ud af det ellers så kampberedte landbrug.
Mod slutningen oversteg antallet af ansatte i landbrugets organisationer med længder de ansatte i primærlandbruget. En stor del af de organisationsansatte havde et fint levebrød af de mange pseudoopgaver den fantasifyldte kvælstofregulering medførte. Efter landbrugets nedlægning vil de givet fortsætte arbejdet, dog uden landbrug.
På mesterlig vis lykkedes Danmarks Naturkommunister med stærk manipulation totalt at sætte dagsorden, med følgagtige medier og deres gode venner i både politik og embedsværk. Et embedsværk, der heller ikke havde de mindste skrupler med manglende faglige evidens.
Det mest overraskende er hvorledes landbruget døde uden kamp, men blot nedlagde sig selv. Man kan med stor interesse, i museums sammenhæng, forske længe i hvorledes det gik til, at kampgejsten forsvandt ud af landbruget. Dette tidligere så stolte selvstændige folkefærd, som medvirkede til at gøre vores land rigt igennem mange år. Og modstå den ene krise efter den anden.
Ps: Ironi kan forekomme.
Bent Hovalt Bertelsen
