I det politiske Danmark er man blevet så optaget af at flytte rundt på de enkelte dele, at man helt glemmer at have øje for, hvilke konsekvenser det samlede puslespil får. Hver enkelt idé kan måske se fornuftig ud bag skrivebordet, men tilsammen kan de få alvorlige konsekvenser.
Det bliver tydeligt med den planlagte nye kvælstofregulering. Her bliver det i sidste ende landmanden, der skal samle puslespillet, tage konsekvenserne og betale prisen for summen af de mange påfund, der er blevet veludviklet rundt omkring i systemet af forskere, der er eksperter inden for deres område, men som næppe ser det i en større sammenhæng. For hvem har egentlig regnet på, hvad den nye kvælstofregulering betyder for den enkelte landmand?
Her mener jeg helt konkret på landmandens bedrift, marker, sædskifte og økonomi - og ikke et gennemsnit for hele landet, som er blevet beregnet fra et skrivebord i København.
Det bliver et gedemarked uden sidestykke.
De økonomiske konsekvenser bliver betydelige. Det er der ingen tvivl om. Den varslede kompensation på 1,2 mia. kr. - svarende til 1000 kr. pr. hektar - ændrer absolut ikke ved, at mange bedrifter vil blive tvunget til at ændre deres sædskifte radikalt, reducere kvælstoftildelingen og i flere tilfælde dyrke afgrøder, som giver en markant lavere indtjening. Burde det ikke være markedet i stedet for staten, der bestemmer, hvad der skal dyrkes? Herudover kommer stigende omkostninger, mere administration og nye udfordringer med afsætning af organisk gødning.
Hvis bedriftens arealer ikke længere kan modtage samme mængde, hvor skal den organiske gødning så hen? Man kan ikke bare forudsætte, at der altid står en anden landmand klar til at overtage den. Det er derfor svært at se, hvordan en begrænset kompensation skal kunne opveje kvælstofreguleringens langsigtede og omfattende konsekvenser for produktion, indtjening og jordværdi.
Samtidig er der en række grundlæggende spørgsmål, der bør besvares, inden regningen sendes videre. Skaber vi god økologisk tilstand i havet alene ved at reducere kvælstofudledning fra landbruget og tage god landbrugsjord ud af drift, når havmiljøet også påvirkes af blandt andet temperatur, vindforhold, spildevand og miljøfarlige stoffer?
Tror man virkelig, at vi skaber god økologisk tilstand ved et PFAS befængt Vesterhav? Er man bevidst om, at når reguleringen presser landbruget mod færre økonomiske attraktive afgrøder og mere ensartede sædskifter, så skabes en monokultur som næppe bidrager til biodiversitet? Og skaber vi mere liv på landet, hvis resultatet af kvælstofreguleringen bliver mere bureaukrati, højere omkostninger og dårligere muligheder for at drive en rentabel landbrugsproduktion?
Før man sender regningen videre til landmanden, bør man derfor samle hele puslespillet og se på konsekvenserne i sammenhæng. Vi har brug for en regulering, der bygger på faglighed, tager hensyn til virkeligheden på bedrifterne og løser problemerne. Ellers risikerer vi at ødelægge mere, end vi forbedrer.
